Film

Hvor bjergene sejler

Bjarne Henning-Jensen, 1955, 49 min., Speak

Grønlænderliv og grønlænderromantik fortalt drama-dokumentarisk. Filmen viser livet på et udsted, hvor folk bor i tørvehytter og lever af fangst. Man følger en familie, der består af den gamle bedstefader, hans søn, der er fanger, moderen, der er ved at dø af tuberkulose, og de to børn, en pige på ca. 12 år og en dreng på ca. 10 år. Det er svært at fange sæler nok, for havtemperaturen er steget, så man må skifte erhverv til reje- og torskefisker for at overleve. Faderen fanger en sæl. Den deles med alle på udstedet ved et fælles måltid, hvor alle spiser af samme fad. Moderen dør af tuberkulose, og pigen overtager moderens arbejde.

Drengen har tuberkulose. Han hentes af lægen, der kommer med lægekutteren. Han bliver indlagt på tuberkulosehospitalet (i Jakobshavn?). Filmen skildrer drengens forbavselse over alle de nye ting i byen: Lastbil, skib, husbyggeri, telefon, seng, butik. Imens søger faderen at fange sæl mellem isbjergene fra sin kajak. Det er farligt, for isbjerge kan eksplodere uden varsel og sende voldsomme bølger af sted. Faderen søger om at få et hus i Jakobshavn. Det bevilges af kommunalbestyrelsen. Familien flytter, men den gamle bedstefader bliver på udstedet. Filmen slutter med bestefaderens ord: "Unge hunde kan lære nye ting, de gamle følger de gamle spor".

Denne film kan ikke indlejres på andre hjemmesider pga. musikrettigheder.

Læs mere

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Tidslinje: Grønlandsk historie i nyere tid

Få overblik over de vigtigste nedslag i den nyere grønlandske historie, fra slutningen af kolonitiden til indførelsen af Hjemmestyret i 1979 og senere Selvstyret samt anerkendelsen af grønlænderne som et selvstændigt folk i 2009.