Tema

Tidslinje: Grønlandsk historie i nyere tid

Få overblik over de vigtigste nedslag i den nyere grønlandske historie, fra slutningen af kolonitiden til indførelsen af Hjemmestyret i 1979 og senere Selvstyret samt anerkendelsen af grønlænderne som et selvstændigt folk i 2009.

Af Henrik Østergaard, filmhistoriker, og Katrine Madsbjerg, historiker, Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut præsenterer et overblik over vigtige datoer og begivenheder i den nyere grønlandske historie. Følg tidslinjen og se illustrerende filmklip.

Grønlandsk version:  

PIFFISSALERSUINEQ: DANMARKIP KALAALLILLU NUNAALLU OQALUTTUARISAANERAT NUTAAJUNERUSOQ

 

Tidslinje

1897

1897: ’Kørsel med grønlandske Hunde’ giver danskerne det første glimt af grønlandsk kultur på film. Kolonibestyrer Johan Carl Joensens hundeslædekørsel er dog ikke optaget i Grønland, men i et sneklædt Fælledparken midt i København.

1897
museum

Kørsel med grønlandske Hunde

1921
museum

Kongeparrets ankomst til Godthaab

1921

1921: Første officielle danske regentbesøg i Grønland. Kong Christian X og Dronning Alexandrine besøger landet under et større togt til de nordatlantiske kolonier, der også omfatter Island og Færøerne. Besøget markerer samtidig 200-året for kolonisator og missionær Hans Egedes ankomst til Grønland i 1721.

1921
museum

Kolonimagten på besøg

1924
museum

Med Hundeslæde gennem Alaska

1931
museum

Fridtjof Nansens færd over indlandsisen

1931

1931–1933: Danmark og Norges kamp om koloniherredømmet over Grønland, der allerede var indledt med Fridtjof Nansens Grønlandsekspedition i 1888, bliver dramatisk. 10. juli 1931 besætter en gruppe nordmænd med den norske regerings accept dele af Østgrønland for at gøre krav på området, hvorefter Danmark indklager Norge for den internationale domstol i Haag. I sagen er Knud Rasmussen indkaldt som ekspertvidne efter hans Thule-ekspeditioner. Norge taber sagen ved en kendelse den 5. april 1933, hvorefter landet trækker sig ud. Afgørelsen betyder, at Danmark anerkendes af Folkeforbundet (forløberen for FN) som officiel koloniherre over hele Grønland.

1940

9. april 1940: Danmark besættes af Nazi-Tyskland. Amerikansk tilstedeværelse i Grønland forsvarer landet mod en mulig tysk invasion. Danmarks landsfoged i Grønland, Eske Brun, nedsætter den centraladministration for Grønland, som kommer til at bestå under hele 2. Verdenskrig.

9. apr. 1940
museum

Invasion i Danmark og Norge

2. maj. 1940
museum

Første ruteflyver letter mod Grønland

1941

1941: Den danske gesandt i Washington D.C. Henrik Kauffmann indgår i 1941 en aftale med USA uden om den danske regering, der giver USA råderet over Grønland i forsvarsspørgsmål. Formelt er aftalen aldrig opsagt. USA påbegynder i sommeren 1941 opførelsen af en række amerikanske forsvarsanlæg i Grønland, kaldet Bluie West. Installationerne består af vejrstationer, radiobaser og landingsbaner.

1942

1942: Siriuspatruljen grundlægges for at bevogte Grønlands nordøstlige kyster med hundeslæder og dermed synliggøre Danmarks territorium.

1942
museum

Historien bag Slædepatruljen Sirius

4. maj. 1945
museum

Befrielsesbudskabet

1945

5. maj 1945: Befrielsen i 1945 modtages lige så begejstret i Grønland som i Danmark. Landsrådene sender en delegation til Danmark for at drøfte større politisk kompetence til et centralt styre i Grønland, hvilket afvises af Grønlandsudvalget. I stedet tilføres der flere penge i statsbudgettet til Grønland.

1946

1946: Efter afslutningen på 2. Verdenskrig tilslutter Danmark sig det nyoprettede FN, hvor der blæser kolonikritiske vinde. Efter en FN-forespørgsel i 1946 ender de danske politikere med at anmelde Grønland som en dansk koloni til FN. I den gryende kolde krig mellem Sovjet og USA har Grønland nemlig geostrategisk betydning, og Danmark opfattes i FN som en ’blød’ kolonimagt i kontrast til de ’hårde’ koloniregimer i Asien og Afrika.

1948

1948: Kvinder i Grønland får stemmeret – 33 år efter, at danske kvinder i 1915 har fået stemmeret.

1948

1948: Danmarks monopol på al grønlandsk handel ophæves på initiativ af den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft med støtte fra både grønlandsk og dansk side. Det kongelige danske statsmonopol på handel med grønlænderne havde været i effekt siden 1775, officielt for at skærme den skrøbelige grønlandske fangerkultur fra udenlandsk indflydelse, uofficielt for at sikre dansk indtjening på hvalspæk og sælskind.

1950

2. maj 1949: Første rutefly til Grønland mellem Kastrup og den amerikanske base Bluie West One.

1950
museum

Tuberkulosebekæmpelse i Grønland

1950

1950: En række polio- og tuberkuloseepidemier i starten af 1950’erne tydeliggør, hvor stort et behov der er i Grønland for bedre bolig- og hospitalsforhold og en generelt højere levestandard.

1950
museum

Tuberkulosen hærger i Grønland

1950
museum

Boligmangel i Grønland

1950

27. maj 1950: Loven om Grønlands Landsråd og kommunalbestyrelser m.v. af 1950 bliver underskrevet af Kong Frederik IX. Det mangeårige ønske fra de grønlandske politikere blev opfyldt ved, at de to grønlandske landsråd blev samlet til ét med én samlet administrativ ledelse i Godthåb. To landsfogeder blev til én, som fik benævnelsen ’landshøvding’.

1950

1950: Den store Grønlandskommission, nedsat 1948, udkommer med sin rapport. På forhandlingsmøderne til rapporten har man talt dansk og ikke grønlandsk. Den såkaldte G50-rapport slår fast, at det er nødvendigt at modernisere Grønland for at hæve levestandarden. Grønland skal ’danskerficeres’ og udvikles til en velfærdsstat med Danmark som forbillede. Især det grønlandske fiskeri skal effektiviseres med danske private foretagender som læremestre, infrastrukturen skal forbedres ved at koncentrere den om udvalgte større byer og nedlæggelse af bygder. Resultatet bliver, at mange grønlandske fangerfamilier tvangsflyttes.

1950
museum

Et nyt Grønland

1. jan. 1951

1951: 22 grønlandske børn bliver som en del af danskerfiseringsprocessen udvalgt til at skulle til Danmark for på sigt at blive elitegrønlændere med særlig gode danskkundskaber og dermed agere spydspidser for det moderne Grønland. Efter et år er 6 børn blevet adopteret af danske plejefamilier, og resten vender retur til et børnehjem i Nuuk, uden at have kontakt til hverken biologisk familie eller grønlandsk kultur og sprog. Læs mere om eksperimentbørnene her

1951

27. april 1951: Danmark og USA underskriver forsvarsaftalen om Grønland, der giver USA ret til at opføre og udbygge eksisterende militæranlæg i Grønland.

27. apr. 1951
museum

Den nye Grønlandstraktat underskrives

1952
museum

Gigantisk flyvebase i Thule

1953

1953: Thule Air Base færdigopføres i 1953 som en del af NATO's samlede koldkrigsstrategi. Forinden opførelsen bliver områdets oprindelige grønlandske befolkning (116 enkeltpersoner) tvangsflyttet til Qaanaaq.

1953

5. juni 1953: Grønland bliver et dansk amt integreret i Danmark. Ved ændringen af den danske grundlov den 5. juni 1953 bliver Grønlands kolonistatus ophævet, og grønlændere får dermed dansk statsborgerskab. Grønland får samtidig to pladser i Folketinget. FN har forinden vedtaget, efter forslag fra Danmark, at ”integration i moderlandet” anerkendes som kriterie for at bortfalde som koloni i FN-regi.

28. maj. 1953
museum

Grundlovsforslaget

5. jun. 1953
museum

Grønland bliver et dansk amt

1955

1955: Dokumentarfilmklassikeren ’Hvor bjergene sejler’ har premiere og bliver vist vidt og bredt i både Danmark og Grønland. Filmens romantiske skønmaleri af grønlændernes liv, langt fra den grønlandske moderne virkelighed i 1955, møder kritik blandt Grønlandskendere i samtiden. Ikke desto mindre bliver filmen nomineret til en Oscar for Bedste dokumentarfilm.

1955
museum

Hvor bjergene sejler

1. jan. 1955

1955: Grønlandsadministrationen, som tidligere lå under statsministeriet, gøres til et selvstændigt ministerium.

1. jan. 1958

1958: Hjemstavnskriteriet indføres. Hjemstavnskriteriet skulle motivere grønlændere til at uddanne sig og dikterede, at grønlændere kun kunne få samme løn, som danskere udsendt til Grønland, hvis man havde opholdt sig 10 år i Danmark. Kriteriet betød de facto en lønreduktion for ansatte, der blev defineret som grønlændere.

1964

1964: Betænkningen fra Grønlandsudvalget af 1960, der bygger videre på G50-rapporten, danner i 1964 grundlag for en tiårsplan, der skal koncentrere infrastrukturen og produktionen endnu mere om de større byer ved åbent vand. Samtidig fordobles den økonomiske støtte fra Danmark.

1964

1964: Et fødestedskriterium afløser hjemstavnskriteriet. Nu skulle man aflønnes efter fødested. De der var født i Danmark ville få mere i løn end enhver, der var født på Grønland. Fødestedskriteriet udløser en voldsom kritik blandt de højest uddannede grønlændere.

1966
museum

Driften af Sisimiut i midten af 60'erne

1968

21. januar 1968: Et amerikansk B52-brintbombefly styrter ned ved Thule-basen i Nordvestgrønland og forsvinder med fire atombomber under indlandsisen. Jagt- og fiskeriforbud må udstedes i hele området.

21. jan. 1968
museum

Brintbombefly nedstyrter i Thule

1971

1971: 250-året for missionæren Hans Egedes ankomst til Grønland fejres med opførelsen af en ny kirke i Nuuk centrum.

1973

1973: Grønland må følge Danmark ind i EF på trods af, at 70 % af grønlænderne stemmer imod indtræden i Fællesmarkedet.

1978
museum

Nuuk 250 år

1978

1978: 250-året for Hans Egedes grundlæggelse af Godthåb fejres i Nuuk med officielt besøg af Dronning Margrethe II. Samtidig med festlighederne er der i byen demonstrationer med slogans som "Tillykke med kolonimagtens festdag" og "Ud af EF".

1979

1979: Hjemmestyret indføres. Hjemmestyreordningen blev vedtaget af Folketinget, efter at en vejledende folkeafstemning i Grønland 1. maj 1979 havde vist et flertal på 70,1 % for tilslutning til forslaget. Hjemmestyret overtog ved indførelsen en række ansvarsområder, men retten til undergrundens råstoffer forblev på danske hænder.

1979
museum

Grønland får hjemmestyre

1985

1985: Grønland træder ud af EF. Et flertal besluttede ved en vejledende folkeafstemning i 1982, at Grønland skulle udtræde af EF, hvilket blev officielt i 1985. Beslutningen blev gennemført ved en traktat, der tillod EF at beholde omfattende fiskerirettigheder. Grønland hører i dag til EU's oversøiske lande og territorier, hvilket giver det en række særrettigheder i forhold til unionen.

1985

21. juni 1985: Det grønlandske flag, Erfalasorput, som betyder "vort flag" vedtages. Det er designet af Thue Christensen. Den røde farve kaldes Aappalaartoq ("røde") og anvendes både i det Grønlandske flag og i det danske flag. De røde og hvide farver symboliser de flere hundrede års tilknytning til Danmark. I midten af flaget skal cirklen forestille solen, der går ned i horisonten og lyset og varmen, som kommer tilbage ved midsommertid. Det at det grønlandske flag ikke indeholder et kors viser tydeligt Grønlands politiske frihed og fællesskabet med andre inuitfolk omkring Nordpolen.

2008

25. november 2008: Ved en folkeafstemning i Grønland stemmer 76 % af grønlænderne ja til selvstyre.

2009

21. juni 2009: Selvstyret indføres officielt, og Grønland overtager ansvaret for en række nye områder. Centralt står, at grønlænderne nu anerkendes som et selvstændigt folk i henhold til folkeretten, og ejendomsretten til ressourcer og råstoffer overdrages til Selvstyret. Danmark har fortsat ansvar for bl.a. udenrigsanliggender og forsvar. 21. juni fejres som Grønlands nationaldag.

2020

8. december 2020: Den danske statsminister Mette Frederiksen giver en officiel undskyldning på vegne af den danske stat til de 22 grønlandske ’eksperimentbørn’.

 

Kilder:

https://danmarkshistorien.dk

https://emu.dk/stx/rigsfaellesskabet/groenland/fem-nedslag-i-groenlands-historie

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 

 

GRØNLANDSK VERSION:

Oversættelse: Najaaraq Mathiasen

 

PIFFISSALERSUINEQ: KALAALLIT NUNAANNI OQALUTTUARISAANEQ NUTAAJUNERUSOQ

Kalaallit Nunaanni oqaluttuarisaanermi pisut pingaarnerit piffissalersorneqarneri takukkit, nunasiaataanerup naaneranit Namminersornerullutik Oqartussat 1979-imi eqqunneqarnerannut, kingusinnerusukkullu Namminersornerup eqqunneqarneranut, taamatullu kalaallit inuiattut namminersortutut 2009-mi akuerineqarnerannut. 

Henrik Østergaardimit Katrine Madsbjergimiillu allataq, Det Danske Filminstitut

1897

1897: ”Kørsel med grønlandske Hunde” qallunaanut kalaallit piorsarsimassusaannut nutaannginnerusumut filmi atorlugu takutitsivoq. Niuertoqarfimmi pisortaq Johan Carl Joensenip qimussernera Kalaallit Nunaanni immiunneqarnikuunngilaq, Københavnimili Fælledparkenimi aputilimmi immiunneqarnikuulluni.

1897
museum

Kørsel med grønlandske Hunde

1921
museum

Kongeparrets ankomst til Godthaab

1921

1921: Kalaallit Nunaanni siullermeersumik pisortatigoortumik kunngikkunnit tikeraartoqarneq. Kong Christian X aamma Dronning Alexandrine Atlantikup avannarpasissuani angalaarnerminni, ilaatigut Islandimut Savalimmiunullu angalallutik, Kalaallit Nunaat tikippaat. Tikeraarnermi nunasisup ajoqersuiartortitallu Hans Egedep Kalaallit Nunaannut 1721-imi tikinnera malunnartinneqarpoq.

1921
museum

Kolonimagten på besøg

1927
museum

Med Hundeslæde gennem Alaska

1931
museum

Fridtjof Nansens færd over indlandsisen

1931

931–1933: Danmarkip Norgellu Kalaallit Nunaannik nunasisutut naalagaassusermik unamminerat Fridtjof Nansenip 1888-imi Kalaallit Nunaanni ilisimasassarsiorluni angalaneranit aallarnerneqartoq sakkortusimavoq. Juulip qulingani 1931-imi Norgemiut Norgep naalakkersuisuannit akuerineqareerlutik eqimattaallutik Tunu tiguarpaat, kingorna Danmarkip Norge nunanut allanut eqqartuussivimmi Haagimi unnerluutivaat. Suliami Knud Rasmussen immikkut paasisimasaqarluartutut Thulemit ilisimasassarsiorluni angalasimanermit tunuliaquteqarluni aggeqquneqarpoq. Norge suliaq apriilip tallimaani 1933-imi naammassimmat ajorsarpoq kingornalu tunuartilerluni. Suliamut inerniliinermi Danmarki Folkeforbundimit (FN-imut aallarniutaasoq) Kalaallit Nunaat tamakkerlugu nunasiaatigilersimaneranut akuerineqarpoq.

1940

Apriilip qulingiluaat 1940: Danmarki Nazi-Tysklandimit tiguagaavoq. Kalaallit Nunaanni Amerikamiunik inoqarnerata Tysklandimit tiguarneqarnissamit illersorpaa. Danmarkimit Kalaallit Nunaanni landsfogedi, Eske Brun, Kalaallit Nunaanni qeqqanit ingerlatsinermik pilersitsivoq sorsunnersuullu aappaata ingerlanera tamaat taanna atorneqarluni.

9. apr. 1940
museum

Invasion i Danmark og Norge

1941

1941: Danmarkimit aallartitaq Washington D.C.-mut Henrik Kauffmann 1941-imi USA danskit naalakkersuisui avaqqullugit isumaqatigiissuteqarfigalugu Kalaallit Nunaanni illersornissaqarfimmut tunngasunik piumasaminnik iliorsinnaanermut isumaqatigiissuteqarfiginnippoq. Isumaqatigiissut pisortatigoortumik unitsinneqarnikuunngilaq. USA aasaasoq 1941-imi Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfinnik arlalinnik pilersitsivoq, suliaq atserneqarluni Bluie West. Pilersitat silasiorfinnik, radioqarfinnik mittarfinnillu ilaqarput.

1942
museum

Historien bag Slædepatruljen Sirius

1942

1942: Kalaallit Nunaat paariniarlugu Siriuspatrulje tunngavilerneqarpoq, taamaaliornermi qimussit atorneqarput, taamatullu Danmarkip naalagaaffia erseqqissarlugu ilisarnaaserneqarluni.

1945

1946: Sorsunnersuup aappaata naanerani Danmarki pilersinneqaqqammersumut FN-imut ilannguppoq, taamaaliornerli nunasiaateqarnermut tunngasunut isornartorsiornernik pilersitsivoq. FN-imit 1946-imi apeqquteqaateqartoqarnerata kingorna Danmarkimi politikerit Kalaallit Nunaat Danmarkimut nunasiaataanera FN-imi kalerriutigaat. Sovjetip USA-llu sorsunnermik nillertumik ingerlatsineranni Kalaallit Nunaat sumi inissisimanera apeqqutaasimavoq, Danmarkilu FN-imi nunasiaatilittut ”aqittutut” inissisimalluni, Asiami Afrikamilu nunasiaatillit ”sakkortuutut” isigineqarlutik.

1945

Maajip tallimaat 1945: Aniguisitaaneq 1945-imi Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu nuannaarutigineqaqaaq. Landsrådit Danmarkimut aallartitanik aallartitsipput politikkikkut annerusumik qeqqani aqutsinissaq eqqartorneqarniassammat, tamannali Grønlandsudvalgimit itigartinneqarpoq. Taassumalli saniatigut Kalaallit Nunaannut naalagaaffimmi missingersuutit amerlisinneqarput.

4. maj. 1945
museum

Befrielsesbudskabet

1948

1948: Arnat Kalaallit Nunaanniittut qinersisinnaalerput – qallunaat arnat 1915-imi qinersisinnaalereernerisa kingorna ukiut 33-t qaangiuttut qinersisinnaalerput.

1948

1948: Danmarkip Kalaallit Nunaanni niuernermut tunngasunut kisermaassinera socialdemokratimit statsministerimit Hans Hedtoftimit atorunnaarsinneqarpoq, tamanna kalaallinit qallunaaniillu tapersersorneqarluni. Danmarkip kisermaassinera Kalaallit Nunaanni illersuinermik siunertaqarsimavoq, piffissami nunanit allanit sunniisoqassagaluarpat Kalaallit Nunaanni piniarnikkut piorsarsimassutsip aserorneqarnissaa ernumagineqarluni.

1949

1949: Timmisartoq siulleq Kalaallit Nunaat Kastrupillu akornanni ingerlasartoq aamma Amerikamiut timmisartoqarfiat Bluie West One pillugu filmi.

2. maj. 1949
museum

Første ruteflyver letter mod Grønland

1950
museum

Tuberkulosebekæmpelse i Grønland

1950
museum

Tuberkulosen hærger i Grønland

1950

1950: Nukillaarnermit aamma tuberkulosemit nappaalanerit 1950-kkut aallartinnerani takutippaat qanoq Kalaallit Nunaanni inigisat- aamma napparsimmaveqarnerup tungaatigut pitsannguinissamik pisariaqartitsitigisoqarnersoq, ataatsimullu isigalugu qanoq inuuniarnermik ajunnginnerusumik ingerlasumik pisariaqartitsitigisoqartiginersoq takutillugu.

1950
museum

Boligmangel i Grønland

1. jan. 1950

Maajip 27-at 1950: Kalaallit Nunaanni Landsrådi aamma kommuneqarfinnik aqutsisut il. il. pillugit inatsit Kong Frederik IX-mit atsiorneqarpoq. Ukiorpassuarni kalaallinit politikerinit kissaatigisaq piviusunngorpoq landsrådit marluk Nuummi allaffissornikkut aqunneqarlutik ataatsimut inissinneqarmata. Landsfogedit marluunikuusut atuukkunnaarlutik landshøvdingimik ataatsimik pilersitsisoqarpoq.

1950

1950: Grønlandskommissioni 1948-mi pilersinneqartoq nalunaarusiamik saqqummersitsivoq. Isumaqatigiinniarluni ataatsimiinnerni nalunaarusiap allanneqarnerani qallunaatut oqaluttarsimapput, kalaallisuunngitsoq. G-50-mut nalunaarusiap takutippaa Kalaallit Nunaanni inuuniarneq qaffassarneqassappat nutarsaasoqartariaqartoq. Kalaallit Nunaat ”qallunaanngorsarneqassaaq” Danmarkisulli Danmarki maligassatut isigalugu naalagaaffinngussalluni atugarissaarfiusoq. Pingaartumik Kalaallit Nunaanni aalisarneq pitsanngorsarneqassaaq, tassani qallunaat namminersortut ilinniussisoralugit, atortulersuutit pitsanngorsarneqassapput, taamaaliornermilu illoqarfinnik anginernik pingaarnersiuineq malinneqassalluni nunaqarfiillu arlallit matuneqassallutik. Taamaaliorneq Kalaallit Nunaanni piniartorpassuit ilaqutariit pinngitsaalisamik nuutsiterneqarnerannik kinguneqarpoq.

1. jan. 1950
museum

Et nyt Grønland

1951

1951: Kalaallit meeqqat 22-t qallunaanngorsaanermut atatillugu Danmarkimut aallartussatut toqqagaapput, taamaalillutik Kalaallit Nunaanni pikkorivissutut immikkut qallunaat oqaasiinik piginnaaneqartussatut, taamatullu Kalaallit Nunaanni nutaaliaasumi siuttuusussatut aallartinneqarlutik. Ukioq ataaseq qaangiummat meeqqat arfinillit qallunaanit ilaqutariinnit meerarsianngortinneqarput sinnerilu Nuummi børnehjemmimut uterlutik, tassani ilaquttaminnut imaluunnit kalaallit piorsarsimassusaannut oqaatsiminnullu atassuteqarnatik inuupput. Meeqqat misileraanermut ilaasut pillugit uani paasisaqarnerugit

1951

Apriilip 27-at 1951: Danmarki aamma USA Kalaallit Nunaanni illersornissaqarfik pillugu isumaqatigiissuteqarput, isumaqatigiissummi USA Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfinnik pilersitsillutillu alliliisinnaanerannik isumaqatigiissut atsiorneqarluni.

27. apr. 1951
museum

Den nye Grønlandstraktat underskrives

1952
museum

Gigantisk flyvebase i Thule

1953

1953: Pituffik 1953-imi naammassineqarpoq NATO-llu sorsunnerup nillertup ataatsimut pilersaarusiaanut ilaalerluni. Taassumap siuliatigut kalaallit nunaqavissut (inuit 116-t) pinngitsaalisamik Qaanaammut nuutsinneqarput.

1953

Juunip tallimaat 1953: Kalaallit Nunaat Danmarkimut atalluni amtinngorpoq. Danmarkimi inatsit tunngaviusoq juunip tallimaani 1953-imi allanngortinneqarmat Kalaallit Nunaata nunasiaataanertut allaqqanera unitsinneqarpoq kalaallillu Danmarkimi innuttaasooqataasutut inissisimalerlutik. Taakku saniatigut Kalaallit Nunaannit Folketingimi ilaasortanik marlunnik inissiisoqarpoq. FN-ip taassumap siuliatigut Danmarkimit siunnersorneqarnerup kingorna ”nunagisami ilanngutsitaaneq” piumasaqaatitut inissippaat, taamaalilluni Kalaallit Nunaat nunasiatut FN-ip iluani inissisimajunnaarluni.

28. maj. 1953
museum

Grundlovsforslaget

5. jun. 1953
museum

Grønland bliver et dansk amt

1955

1955: Filmi pisimasulersaarut ”Hvor bjergene sejler” takuteqqaarneqarpoq, Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu takutinneqaqattaarluni. Kalaallit inuunerannik kusanartumik takutitsineq 1955-imi piviusumit ungaseqisoq Kalaallit Nunaannik ilisimannittunit isornartorsiorneqarpoq. Taamaattorli filmi pisimasulersaarutitut iluatsilluarnerpaatut Oscarinnannerni toqqagassanut ilannguneqarpoq.

1955
museum

Hvor bjergene sejler

1955

1955: Grønlandsadministrationen, allaffissorfiusoq statsministeriap iluaniinnikoq maanna namminersortumik ministerianngorpoq.

1958

1958: Hjemstavnskriteriet, tassaasoq nunagisaq tunngavigalugu akissarsitinneqarnissamut pisinnaatitaaffimmut tunngasoq, eqqunneqarpoq. Hjemstavnskriteriap kalaallit ilinniarnissaannut kajumissaarnissaannut atorneqartussatut pilersinneqarpoq imarisaminilu kalaallit qallunaat tikisitat assigalugit akissarserusukkunik aatsaat ukiut qulit Danmarkimi najugaqarsimanerannik piumasaqaateqarluni. Piumasaqaat kalaallisut nalilikkat akissarsiakinnerunissaannik naliliinermik imaqarpoq.

1964

1964: Grønlandsudvalgimit 1960-imeersumit isumaliutissiissut G-50 pillugu nalunaarusiamit nangitaasumit 1964-imi ukiunut qulinut pilersaarutaasussamut tunngavilerneqarpoq. Tassani illoqarfinni annerni immamilu atortulersuutinik sanaartornernillu ukkataqarnissamut tunngaviit allaqqapput. Taakku saniatigut Danmarkimit aningaasartuutikkut tapiissutit marloriaatinngorlugit amerlineqarput.

1964

1964: Fødestedskriterium, tassaasoq sumi inunngorsimaneq tunngavigalugu akissaasersuineq hjemstavnskriteriap taarsiissutigaa. Sumi inunngorsimaneq tunngavigalugu akissarsitinneqartarnissaq atorneqalerpoq. Danmarkimi inuusimasut Kalaallit Nunaannit inuusimasunit akissarsiaqarnerusussanngorput. Kalaallini ilinniarluarsimasuni fødestedskriteria isornartorsiorfigineqaqaaq.

1966
museum

Driften af Sisimiut i midten af 60'erne

1968

Januaarip 21-at 1968: Amerikamit timmisartoq B52-brintinik qaartartulianik nakkaatitsisartoq Kalaallit Nunaata avannaata kitaani Pituffimmut qanittumi nakkarpoq sermersuarmullu atombombit sisamat nakkarlutik - tammarlutillu. Sumiiffik tamakkerlugu piniarnermut- aalisarnermullu inerteqqusiisoqarpoq.

21. jan. 1968
museum

Brintbombefly nedstyrter i Thule

1971

1971: Hans Egedep Kalaallit Nunaannut tikinneranit ukiut 250-t qaangiuttut Nuup qeqqani oqaluffimmik nutaamik sanasoqarnerani malunnartinneqarput.

1973

1973: Qinersinermi Europami nunat niueqatigiit ilaaffiginissaannut kalaallit 70%-ii naameersimagaluartut Kalaallit Nunaat Danmarki malillugu EF-imut ilannguttariaqalerpoq.

1978

1978: Hans Egedep Nuummi tunngaviliineranit ukiut 250-nngornera Nuummi Dronning Margrethe II-mit malunnartinneqarluni tikeraarfiuvoq. Nalliuttorsiorneq malitsigalugu illoqarfimmi akerliussutsimik takutitsisoqarpoq.

1978
museum

Nuuk 250 år

1979

1979: Namminersornerullutik Oqartussat eqqunneqarput. Namminersornerullutik Oqartussani peqqussut Folketingimit atortussanngortinneqarpoq, tamanna Kalaallit Nunaanni qinersinermit maajip aallaqqaataani 1979-imit pivoq, qinersinermi siunnersuummut 70,1%-t amerlanerussuteqarlutik akuersisimapput. Namminersornerullutik Oqartussat eqqunneqarneranni akisussaaffigisassat arlallit Danmarkimit tiguneqarput.

1. maj. 1979
museum

Grønland får hjemmestyre

1985

1985: Kalaallit Nunaat EF-imit anivoq. Inuit taasisinneqarnerannit 1982-imi amerlanerit aaliangerpaat Kalaallit Nunaat EF-imit anissasoq, tamannalu 1985-imi piviusunngorpoq. Isumaqatigiissuteqarnikkut aaliangiineq piviusunngortinneqarpoq, tassani EF-i aalisarnissamut pisinnaatitaaffiit amerlasuut pigiinnarsinnaanerannut isumaqatigiissuteqartoqarmat. Kalaallit Nunaat ullumikkut EU-mi imarsuit ikaarlugit nunallu imartaanut ilaavoq, tamanna peqatigiit iluanni immikkut pisinnaatitaaffinnik periarfissaqarnermik imaqarpoq.

1985

Juunip 21-at 1985: Kalaallit Nunaata erfalasua, Erfalasorput, akuerineqarpoq. Taanna Thue Christensenimit ilusilersorneqarpoq. Qalipaat aappalaartoq kalaallit erfalasuanni qallunaallu erfalasuanni atorneqarpoq. Qalipaatit aappalaartoq qaqortorlu Danmarkimut ukiuni untritilinni atassuteqarsimaneq takutippaa. Erfalasup qeqqani ammalortup seqineq takutippaa, taannalu killingusaamut seqernup tarrilernera takutillugu, soorlu aamma qaamaneq kissarnerlu aasarinnersami takutinneqarluni. Kalaallit erfalasuanni sanningasoqannginnerata Kalaallit Nunaata politikkikkut kiffaanngissuseqarnera takutippaa inuillu Qalasersuup nalaani inuusut naggueqataasut peqatigiinnerat ersersillugu.

2008

Novembarip 25-at 2008: Kalaallit Nunaanni qinersitsinermi 76%-it namminersulernissamut akuersipput.

2009

Juunip 21-at 2009: Namminersulerneq pisortatigoortumik atulersinneqarpoq Kalaallit Nunaallu suliassani akisussaaffinnik arlalinnik tigusilluni. Inatsisit inuiannut tamanut tunngasut tunngavigalugit Kalaallit Nunaat maanna inuiattut namminersulertutut akuerineqarpoq. Danmarki suli ilaatigut nunanut allanut tunngasut illersornissaqarfillu akisussaaffigivaat. Juunip 21-ani Kalaallit Nunaat inuiattut ullorsiorfigalugu nalliuttorsiorfiusarpoq.

2020

Decembarip arfineq-pingajuat 2020: Danmarkip statsministeria Mette Frederiksen pisortatigoortumik qallunaat naalagaaffianit kalaallinut 22-nut misiliinermut ilaasimasunut utoqqatserpoq.

Najoqqutat:

'https://danmarkshistorien.dk

https://emu.dk/stx/rigsfaellesskabet/groenland/fem-nedslag-i-groenlands-historie