Tidslinje: Grønlandsk historie i nyere tid

1921: Første officielle danske regentbesøg i Grønland. Kong Christian X og Dronning Alexandrine besøger landet under et større togt til de nordatlantiske kolonier, der også omfatter Island og Færøerne. Besøget markerer samtidig 200-året for kolonisator og missionær Hans Egedes ankomst til Grønland i 1721.

1931–1933: Danmark og Norges kamp om koloniherredømmet over Grønland, der allerede var indledt med Fridtjof Nansens Grønlandsekspedition i 1888, bliver dramatisk. 10. juli 1931 besætter en gruppe nordmænd med den norske regerings accept dele af Østgrønland for at gøre krav på området, hvorefter Danmark indklager Norge for den internationale domstol i Haag. I sagen er Knud Rasmussen indkaldt som ekspertvidne efter hans Thule-ekspeditioner. Norge taber sagen ved en kendelse den 5. april 1933, hvorefter landet trækker sig ud. Afgørelsen betyder, at Danmark anerkendes af Folkeforbundet (forløberen for FN) som officiel koloniherre over hele Grønland.

9. april 1940: Danmark besættes af Nazi-Tyskland. Amerikansk tilstedeværelse i Grønland forsvarer landet mod en mulig tysk invasion. Danmarks landsfoged i Grønland, Eske Brun, nedsætter den centraladministration for Grønland, som kommer til at bestå under hele 2. Verdenskrig.

1941: Den danske gesandt i Washington D.C. Henrik Kauffmann indgår i 1941 en aftale med USA uden om den danske regering, der giver USA råderet over Grønland i forsvarsspørgsmål. Formelt er aftalen aldrig opsagt. USA påbegynder i sommeren 1941 opførelsen af en række amerikanske forsvarsanlæg i Grønland, kaldet Bluie West. Installationerne består af vejrstationer, radiobaser og landingsbaner.

1942: Siriuspatruljen grundlægges for at bevogte Grønlands nordøstlige kyster med hundeslæder og dermed synliggøre Danmarks territorium.

5. maj 1945: Befrielsen i 1945 modtages lige så begejstret i Grønland som i Danmark. Landsrådene sender en delegation til Danmark for at drøfte større politisk kompetence til et centralt styre i Grønland, hvilket afvises af Grønlandsudvalget. I stedet tilføres der flere penge i statsbudgettet til Grønland.

1946: Efter afslutningen på 2. Verdenskrig tilslutter Danmark sig det nyoprettede FN, hvor der blæser kolonikritiske vinde. Efter en FN-forespørgsel i 1946 ender de danske politikere med at anmelde Grønland som en dansk koloni til FN. I den gryende kolde krig mellem Sovjet og USA har Grønland nemlig geostrategisk betydning, og Danmark opfattes i FN som en ’blød’ kolonimagt i kontrast til de ’hårde’ koloniregimer i Asien og Afrika.

1948: Kvinder i Grønland får stemmeret – 33 år efter, at danske kvinder i 1915 har fået stemmeret.

1948: Danmarks monopol på al grønlandsk handel ophæves på initiativ af den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft med støtte fra både grønlandsk og dansk side. Det kongelige danske statsmonopol på handel med grønlænderne havde været i effekt siden 1775, officielt for at skærme den skrøbelige grønlandske fangerkultur fra udenlandsk indflydelse, uofficielt for at sikre dansk indtjening på hvalspæk og sælskind.

2. maj 1949: Første rutefly til Grønland mellem Kastrup og den amerikanske base Bluie West One.

1950: En række polio- og tuberkuloseepidemier i starten af 1950’erne tydeliggør, hvor stort et behov der er i Grønland for bedre bolig- og hospitalsforhold og en generelt højere levestandard.

27. maj 1950: Loven om Grønlands Landsråd og kommunalbestyrelser m.v. af 1950 bliver underskrevet af Kong Frederik IX. Det mangeårige ønske fra de grønlandske politikere blev opfyldt ved, at de to grønlandske landsråd blev samlet til ét med én samlet administrativ ledelse i Godthåb. To landsfogeder blev til én, som fik benævnelsen ’landshøvding’.

1950: Den store Grønlandskommission, nedsat 1948, udkommer med sin rapport. På forhandlingsmøderne til rapporten har man talt dansk og ikke grønlandsk. Den såkaldte G50-rapport slår fast, at det er nødvendigt at modernisere Grønland for at hæve levestandarden. Grønland skal ’danskerficeres’ og udvikles til en velfærdsstat med Danmark som forbillede. Især det grønlandske fiskeri skal effektiviseres med danske private foretagender som læremestre, infrastrukturen skal forbedres ved at koncentrere den om udvalgte større byer og nedlæggelse af bygder. Resultatet bliver, at mange grønlandske fangerfamilier tvangsflyttes.

1951: 22 grønlandske børn bliver som en del af danskerfiseringsprocessen udvalgt til at skulle til Danmark for på sigt at blive elitegrønlændere med særlig gode danskkundskaber og dermed agere spydspidser for det moderne Grønland. Efter et år er 6 børn blevet adopteret af danske plejefamilier, og resten vender retur til et børnehjem i Nuuk, uden at have kontakt til hverken biologisk familie eller grønlandsk kultur og sprog. Læs mere om eksperimentbørnene her

27. april 1951: Danmark og USA underskriver forsvarsaftalen om Grønland, der giver USA ret til at opføre og udbygge eksisterende militæranlæg i Grønland.

1953: Thule Air Base færdigopføres i 1953 som en del af NATO's samlede koldkrigsstrategi. Forinden opførelsen bliver områdets oprindelige grønlandske befolkning (116 enkeltpersoner) tvangsflyttet til Qaanaaq.

5. juni 1953: Grønland bliver et dansk amt integreret i Danmark. Ved ændringen af den danske grundlov den 5. juni 1953 bliver Grønlands kolonistatus ophævet, og grønlændere får dermed dansk statsborgerskab. Grønland får samtidig to pladser i Folketinget. FN har forinden vedtaget, efter forslag fra Danmark, at ”integration i moderlandet” anerkendes som kriterie for at bortfalde som koloni i FN-regi.

1955: Dokumentarfilmklassikeren ’Hvor bjergene sejler’ har premiere og bliver vist vidt og bredt i både Danmark og Grønland. Filmens romantiske skønmaleri af grønlændernes liv, langt fra den grønlandske moderne virkelighed i 1955, møder kritik blandt Grønlandskendere i samtiden. Ikke desto mindre bliver filmen nomineret til en Oscar for Bedste dokumentarfilm.

1955: Grønlandsadministrationen, som tidligere lå under statsministeriet, gøres til et selvstændigt ministerium.

1958: Hjemstavnskriteriet indføres. Hjemstavnskriteriet skulle motivere grønlændere til at uddanne sig og dikterede, at grønlændere kun kunne få samme løn, som danskere udsendt til Grønland, hvis man havde opholdt sig 10 år i Danmark. Kriteriet betød de facto en lønreduktion for ansatte, der blev defineret som grønlændere.

1964: Betænkningen fra Grønlandsudvalget af 1960, der bygger videre på G50-rapporten, danner i 1964 grundlag for en tiårsplan, der skal koncentrere infrastrukturen og produktionen endnu mere om de større byer ved åbent vand. Samtidig fordobles den økonomiske støtte fra Danmark.

1964: Et fødestedskriterium afløser hjemstavnskriteriet. Nu skulle man aflønnes efter fødested. De der var født i Danmark ville få mere i løn end enhver, der var født på Grønland. Fødestedskriteriet udløser en voldsom kritik blandt de højest uddannede grønlændere.

21. januar 1968: Et amerikansk B52-brintbombefly styrter ned ved Thule-basen i Nordvestgrønland og forsvinder med fire atombomber under indlandsisen. Jagt- og fiskeriforbud må udstedes i hele området.

1971: 250-året for missionæren Hans Egedes ankomst til Grønland fejres med opførelsen af en ny kirke i Nuuk centrum.

1973: Grønland må følge Danmark ind i EF på trods af, at 70 % af grønlænderne stemmer imod indtræden i Fællesmarkedet.

1978: 250-året for Hans Egedes grundlæggelse af Godthåb fejres i Nuuk med officielt besøg af Dronning Margrethe II. Samtidig med festlighederne er der i byen demonstrationer med slogans som "Tillykke med kolonimagtens festdag" og "Ud af EF".

1979: Hjemmestyret indføres. Hjemmestyreordningen blev vedtaget af Folketinget, efter at en vejledende folkeafstemning i Grønland 1. maj 1979 havde vist et flertal på 70,1 % for tilslutning til forslaget. Hjemmestyret overtog ved indførelsen en række ansvarsområder, men retten til undergrundens råstoffer forblev på danske hænder.

1985: Grønland træder ud af EF. Et flertal besluttede ved en vejledende folkeafstemning i 1982, at Grønland skulle udtræde af EF, hvilket blev officielt i 1985. Beslutningen blev gennemført ved en traktat, der tillod EF at beholde omfattende fiskerirettigheder. Grønland hører i dag til EU's oversøiske lande og territorier, hvilket giver det en række særrettigheder i forhold til unionen.

21. juni 1985: Det grønlandske flag, Erfalasorput, som betyder "vort flag" vedtages. Det er designet af Thue Christensen. Den røde farve kaldes Aappalaartoq ("røde") og anvendes både i det Grønlandske flag og i det danske flag. De røde og hvide farver symboliser de flere hundrede års tilknytning til Danmark. I midten af flaget skal cirklen forestille solen, der går ned i horisonten og lyset og varmen, som kommer tilbage ved midsommertid. Det at det grønlandske flag ikke indeholder et kors viser tydeligt Grønlands politiske frihed og fællesskabet med andre inuitfolk omkring Nordpolen.

25. november 2008: Ved en folkeafstemning i Grønland stemmer 76 % af grønlænderne ja til selvstyre.

21. juni 2009: Selvstyret indføres officielt, og Grønland overtager ansvaret for en række nye områder. Centralt står, at grønlænderne nu anerkendes som et selvstændigt folk i henhold til folkeretten, og ejendomsretten til ressourcer og råstoffer overdrages til Selvstyret. Danmark har fortsat ansvar for bl.a. udenrigsanliggender og forsvar. 21. juni fejres som Grønlands nationaldag.

8. december 2020: Den danske statsminister Mette Frederiksen giver en officiel undskyldning på vegne af den danske stat til de 22 grønlandske ’eksperimentbørn’.

1921: Kalaallit Nunaanni siullermeersumik pisortatigoortumik kunngikkunnit tikeraartoqarneq. Kong Christian X aamma Dronning Alexandrine Atlantikup avannarpasissuani angalaarnerminni, ilaatigut Islandimut Savalimmiunullu angalallutik, Kalaallit Nunaat tikippaat. Tikeraarnermi nunasisup ajoqersuiartortitallu Hans Egedep Kalaallit Nunaannut 1721-imi tikinnera malunnartinneqarpoq.

931–1933: Danmarkip Norgellu Kalaallit Nunaannik nunasisutut naalagaassusermik unamminerat Fridtjof Nansenip 1888-imi Kalaallit Nunaanni ilisimasassarsiorluni angalaneranit aallarnerneqartoq sakkortusimavoq. Juulip qulingani 1931-imi Norgemiut Norgep naalakkersuisuannit akuerineqareerlutik eqimattaallutik Tunu tiguarpaat, kingorna Danmarkip Norge nunanut allanut eqqartuussivimmi Haagimi unnerluutivaat. Suliami Knud Rasmussen immikkut paasisimasaqarluartutut Thulemit ilisimasassarsiorluni angalasimanermit tunuliaquteqarluni aggeqquneqarpoq. Norge suliaq apriilip tallimaani 1933-imi naammassimmat ajorsarpoq kingornalu tunuartilerluni. Suliamut inerniliinermi Danmarki Folkeforbundimit (FN-imut aallarniutaasoq) Kalaallit Nunaat tamakkerlugu nunasiaatigilersimaneranut akuerineqarpoq.

Apriilip qulingiluaat 1940: Danmarki Nazi-Tysklandimit tiguagaavoq. Kalaallit Nunaanni Amerikamiunik inoqarnerata Tysklandimit tiguarneqarnissamit illersorpaa. Danmarkimit Kalaallit Nunaanni landsfogedi, Eske Brun, Kalaallit Nunaanni qeqqanit ingerlatsinermik pilersitsivoq sorsunnersuullu aappaata ingerlanera tamaat taanna atorneqarluni.

1941: Danmarkimit aallartitaq Washington D.C.-mut Henrik Kauffmann 1941-imi USA danskit naalakkersuisui avaqqullugit isumaqatigiissuteqarfigalugu Kalaallit Nunaanni illersornissaqarfimmut tunngasunik piumasaminnik iliorsinnaanermut isumaqatigiissuteqarfiginnippoq. Isumaqatigiissut pisortatigoortumik unitsinneqarnikuunngilaq. USA aasaasoq 1941-imi Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfinnik arlalinnik pilersitsivoq, suliaq atserneqarluni Bluie West. Pilersitat silasiorfinnik, radioqarfinnik mittarfinnillu ilaqarput.

1942: Kalaallit Nunaat paariniarlugu Siriuspatrulje tunngavilerneqarpoq, taamaaliornermi qimussit atorneqarput, taamatullu Danmarkip naalagaaffia erseqqissarlugu ilisarnaaserneqarluni.

1946: Sorsunnersuup aappaata naanerani Danmarki pilersinneqaqqammersumut FN-imut ilannguppoq, taamaaliornerli nunasiaateqarnermut tunngasunut isornartorsiornernik pilersitsivoq. FN-imit 1946-imi apeqquteqaateqartoqarnerata kingorna Danmarkimi politikerit Kalaallit Nunaat Danmarkimut nunasiaataanera FN-imi kalerriutigaat. Sovjetip USA-llu sorsunnermik nillertumik ingerlatsineranni Kalaallit Nunaat sumi inissisimanera apeqqutaasimavoq, Danmarkilu FN-imi nunasiaatilittut ”aqittutut” inissisimalluni, Asiami Afrikamilu nunasiaatillit ”sakkortuutut” isigineqarlutik.

Maajip tallimaat 1945: Aniguisitaaneq 1945-imi Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu nuannaarutigineqaqaaq. Landsrådit Danmarkimut aallartitanik aallartitsipput politikkikkut annerusumik qeqqani aqutsinissaq eqqartorneqarniassammat, tamannali Grønlandsudvalgimit itigartinneqarpoq. Taassumalli saniatigut Kalaallit Nunaannut naalagaaffimmi missingersuutit amerlisinneqarput.

1948: Arnat Kalaallit Nunaanniittut qinersisinnaalerput – qallunaat arnat 1915-imi qinersisinnaalereernerisa kingorna ukiut 33-t qaangiuttut qinersisinnaalerput.

1948: Danmarkip Kalaallit Nunaanni niuernermut tunngasunut kisermaassinera socialdemokratimit statsministerimit Hans Hedtoftimit atorunnaarsinneqarpoq, tamanna kalaallinit qallunaaniillu tapersersorneqarluni. Danmarkip kisermaassinera Kalaallit Nunaanni illersuinermik siunertaqarsimavoq, piffissami nunanit allanit sunniisoqassagaluarpat Kalaallit Nunaanni piniarnikkut piorsarsimassutsip aserorneqarnissaa ernumagineqarluni.

1949: Timmisartoq siulleq Kalaallit Nunaat Kastrupillu akornanni ingerlasartoq aamma Amerikamiut timmisartoqarfiat Bluie West One pillugu filmi.

1950: Nukillaarnermit aamma tuberkulosemit nappaalanerit 1950-kkut aallartinnerani takutippaat qanoq Kalaallit Nunaanni inigisat- aamma napparsimmaveqarnerup tungaatigut pitsannguinissamik pisariaqartitsitigisoqarnersoq, ataatsimullu isigalugu qanoq inuuniarnermik ajunnginnerusumik ingerlasumik pisariaqartitsitigisoqartiginersoq takutillugu.

Maajip 27-at 1950: Kalaallit Nunaanni Landsrådi aamma kommuneqarfinnik aqutsisut il. il. pillugit inatsit Kong Frederik IX-mit atsiorneqarpoq. Ukiorpassuarni kalaallinit politikerinit kissaatigisaq piviusunngorpoq landsrådit marluk Nuummi allaffissornikkut aqunneqarlutik ataatsimut inissinneqarmata. Landsfogedit marluunikuusut atuukkunnaarlutik landshøvdingimik ataatsimik pilersitsisoqarpoq.

1950: Grønlandskommissioni 1948-mi pilersinneqartoq nalunaarusiamik saqqummersitsivoq. Isumaqatigiinniarluni ataatsimiinnerni nalunaarusiap allanneqarnerani qallunaatut oqaluttarsimapput, kalaallisuunngitsoq. G-50-mut nalunaarusiap takutippaa Kalaallit Nunaanni inuuniarneq qaffassarneqassappat nutarsaasoqartariaqartoq. Kalaallit Nunaat ”qallunaanngorsarneqassaaq” Danmarkisulli Danmarki maligassatut isigalugu naalagaaffinngussalluni atugarissaarfiusoq. Pingaartumik Kalaallit Nunaanni aalisarneq pitsanngorsarneqassaaq, tassani qallunaat namminersortut ilinniussisoralugit, atortulersuutit pitsanngorsarneqassapput, taamaaliornermilu illoqarfinnik anginernik pingaarnersiuineq malinneqassalluni nunaqarfiillu arlallit matuneqassallutik. Taamaaliorneq Kalaallit Nunaanni piniartorpassuit ilaqutariit pinngitsaalisamik nuutsiterneqarnerannik kinguneqarpoq.

1951: Kalaallit meeqqat 22-t qallunaanngorsaanermut atatillugu Danmarkimut aallartussatut toqqagaapput, taamaalillutik Kalaallit Nunaanni pikkorivissutut immikkut qallunaat oqaasiinik piginnaaneqartussatut, taamatullu Kalaallit Nunaanni nutaaliaasumi siuttuusussatut aallartinneqarlutik. Ukioq ataaseq qaangiummat meeqqat arfinillit qallunaanit ilaqutariinnit meerarsianngortinneqarput sinnerilu Nuummi børnehjemmimut uterlutik, tassani ilaquttaminnut imaluunnit kalaallit piorsarsimassusaannut oqaatsiminnullu atassuteqarnatik inuupput. Meeqqat misileraanermut ilaasut pillugit uani paasisaqarnerugit

Apriilip 27-at 1951: Danmarki aamma USA Kalaallit Nunaanni illersornissaqarfik pillugu isumaqatigiissuteqarput, isumaqatigiissummi USA Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfinnik pilersitsillutillu alliliisinnaanerannik isumaqatigiissut atsiorneqarluni.

1953: Pituffik 1953-imi naammassineqarpoq NATO-llu sorsunnerup nillertup ataatsimut pilersaarusiaanut ilaalerluni. Taassumap siuliatigut kalaallit nunaqavissut (inuit 116-t) pinngitsaalisamik Qaanaammut nuutsinneqarput.

Juunip tallimaat 1953: Kalaallit Nunaat Danmarkimut atalluni amtinngorpoq. Danmarkimi inatsit tunngaviusoq juunip tallimaani 1953-imi allanngortinneqarmat Kalaallit Nunaata nunasiaataanertut allaqqanera unitsinneqarpoq kalaallillu Danmarkimi innuttaasooqataasutut inissisimalerlutik. Taakku saniatigut Kalaallit Nunaannit Folketingimi ilaasortanik marlunnik inissiisoqarpoq. FN-ip taassumap siuliatigut Danmarkimit siunnersorneqarnerup kingorna ”nunagisami ilanngutsitaaneq” piumasaqaatitut inissippaat, taamaalilluni Kalaallit Nunaat nunasiatut FN-ip iluani inissisimajunnaarluni.

1955: Filmi pisimasulersaarut ”Hvor bjergene sejler” takuteqqaarneqarpoq, Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu takutinneqaqattaarluni. Kalaallit inuunerannik kusanartumik takutitsineq 1955-imi piviusumit ungaseqisoq Kalaallit Nunaannik ilisimannittunit isornartorsiorneqarpoq. Taamaattorli filmi pisimasulersaarutitut iluatsilluarnerpaatut Oscarinnannerni toqqagassanut ilannguneqarpoq.

1955: Grønlandsadministrationen, allaffissorfiusoq statsministeriap iluaniinnikoq maanna namminersortumik ministerianngorpoq.

1958: Hjemstavnskriteriet, tassaasoq nunagisaq tunngavigalugu akissarsitinneqarnissamut pisinnaatitaaffimmut tunngasoq, eqqunneqarpoq. Hjemstavnskriteriap kalaallit ilinniarnissaannut kajumissaarnissaannut atorneqartussatut pilersinneqarpoq imarisaminilu kalaallit qallunaat tikisitat assigalugit akissarserusukkunik aatsaat ukiut qulit Danmarkimi najugaqarsimanerannik piumasaqaateqarluni. Piumasaqaat kalaallisut nalilikkat akissarsiakinnerunissaannik naliliinermik imaqarpoq.

1964: Grønlandsudvalgimit 1960-imeersumit isumaliutissiissut G-50 pillugu nalunaarusiamit nangitaasumit 1964-imi ukiunut qulinut pilersaarutaasussamut tunngavilerneqarpoq. Tassani illoqarfinni annerni immamilu atortulersuutinik sanaartornernillu ukkataqarnissamut tunngaviit allaqqapput. Taakku saniatigut Danmarkimit aningaasartuutikkut tapiissutit marloriaatinngorlugit amerlineqarput.

1964: Fødestedskriterium, tassaasoq sumi inunngorsimaneq tunngavigalugu akissaasersuineq hjemstavnskriteriap taarsiissutigaa. Sumi inunngorsimaneq tunngavigalugu akissarsitinneqartarnissaq atorneqalerpoq. Danmarkimi inuusimasut Kalaallit Nunaannit inuusimasunit akissarsiaqarnerusussanngorput. Kalaallini ilinniarluarsimasuni fødestedskriteria isornartorsiorfigineqaqaaq.

Januaarip 21-at 1968: Amerikamit timmisartoq B52-brintinik qaartartulianik nakkaatitsisartoq Kalaallit Nunaata avannaata kitaani Pituffimmut qanittumi nakkarpoq sermersuarmullu atombombit sisamat nakkarlutik - tammarlutillu. Sumiiffik tamakkerlugu piniarnermut- aalisarnermullu inerteqqusiisoqarpoq.

1971: Hans Egedep Kalaallit Nunaannut tikinneranit ukiut 250-t qaangiuttut Nuup qeqqani oqaluffimmik nutaamik sanasoqarnerani malunnartinneqarput.

1973: Qinersinermi Europami nunat niueqatigiit ilaaffiginissaannut kalaallit 70%-ii naameersimagaluartut Kalaallit Nunaat Danmarki malillugu EF-imut ilannguttariaqalerpoq.

1978: Hans Egedep Nuummi tunngaviliineranit ukiut 250-nngornera Nuummi Dronning Margrethe II-mit malunnartinneqarluni tikeraarfiuvoq. Nalliuttorsiorneq malitsigalugu illoqarfimmi akerliussutsimik takutitsisoqarpoq.

1979: Namminersornerullutik Oqartussat eqqunneqarput. Namminersornerullutik Oqartussani peqqussut Folketingimit atortussanngortinneqarpoq, tamanna Kalaallit Nunaanni qinersinermit maajip aallaqqaataani 1979-imit pivoq, qinersinermi siunnersuummut 70,1%-t amerlanerussuteqarlutik akuersisimapput. Namminersornerullutik Oqartussat eqqunneqarneranni akisussaaffigisassat arlallit Danmarkimit tiguneqarput.

1985: Kalaallit Nunaat EF-imit anivoq. Inuit taasisinneqarnerannit 1982-imi amerlanerit aaliangerpaat Kalaallit Nunaat EF-imit anissasoq, tamannalu 1985-imi piviusunngorpoq. Isumaqatigiissuteqarnikkut aaliangiineq piviusunngortinneqarpoq, tassani EF-i aalisarnissamut pisinnaatitaaffiit amerlasuut pigiinnarsinnaanerannut isumaqatigiissuteqartoqarmat. Kalaallit Nunaat ullumikkut EU-mi imarsuit ikaarlugit nunallu imartaanut ilaavoq, tamanna peqatigiit iluanni immikkut pisinnaatitaaffinnik periarfissaqarnermik imaqarpoq.

Juunip 21-at 1985: Kalaallit Nunaata erfalasua, Erfalasorput, akuerineqarpoq. Taanna Thue Christensenimit ilusilersorneqarpoq. Qalipaat aappalaartoq kalaallit erfalasuanni qallunaallu erfalasuanni atorneqarpoq. Qalipaatit aappalaartoq qaqortorlu Danmarkimut ukiuni untritilinni atassuteqarsimaneq takutippaa. Erfalasup qeqqani ammalortup seqineq takutippaa, taannalu killingusaamut seqernup tarrilernera takutillugu, soorlu aamma qaamaneq kissarnerlu aasarinnersami takutinneqarluni. Kalaallit erfalasuanni sanningasoqannginnerata Kalaallit Nunaata politikkikkut kiffaanngissuseqarnera takutippaa inuillu Qalasersuup nalaani inuusut naggueqataasut peqatigiinnerat ersersillugu.

Novembarip 25-at 2008: Kalaallit Nunaanni qinersitsinermi 76%-it namminersulernissamut akuersipput.

Juunip 21-at 2009: Namminersulerneq pisortatigoortumik atulersinneqarpoq Kalaallit Nunaallu suliassani akisussaaffinnik arlalinnik tigusilluni. Inatsisit inuiannut tamanut tunngasut tunngavigalugit Kalaallit Nunaat maanna inuiattut namminersulertutut akuerineqarpoq. Danmarki suli ilaatigut nunanut allanut tunngasut illersornissaqarfillu akisussaaffigivaat. Juunip 21-ani Kalaallit Nunaat inuiattut ullorsiorfigalugu nalliuttorsiorfiusarpoq.

Decembarip arfineq-pingajuat 2020: Danmarkip statsministeria Mette Frederiksen pisortatigoortumik qallunaat naalagaaffianit kalaallinut 22-nut misiliinermut ilaasimasunut utoqqatserpoq.