Tidslinje for Genforeningen
1. februar - 20. juli 1864 – 2. Slesvigske Krig, der bl.a. havde omfattet slaget ved Dybbøl. Fredstraktat underskrives 30. oktober i Wien, i den forbindelse mister Danmark hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Preussen overtager styringen af Slesvig, mens Østrig kontrollerer Holsten. Danmark begynder først nord for Kongeåen.
23. august 1866 – Freden i Prag, som afslutter krigen mellem Preussen og Østrig, efter at de to lande var røget i totterne på hinanden i spørgsmålet, hvorvidt en fremtidig tysk nationalstat også skulle omfatte Østrig. Østrig taber. Fredstraktatens §5 får en central rolle for de dansksindede slesvigere. Paragraf 5 sagde, at Slesvig og Holsten som udgangspunkt skulle forvaltes af Preussen, men at de nordlige distrikter af Slesvig skulle genforenes med Danmark, hvis befolkningen i disse områder tilkendegav et ønske herom i en fri afstemning. Forhandlingerne om en sådan afstemning strandede imidlertid allerede i 1868 - og i 1878 ophævede Tyskland paragraffen. Paragraf 5 fik dog en stærk symbolværdi for de dansksindede slesvigere.
10. maj 1871 – Det nordtyske forbund under Preussens ledelse nedkæmper Frankrig i den fransk-preussiske krig 19. juli 1870 - 10. maj 1871. Et nyt kejserrige etableres herefter under navnet Tyskland. Det nordslesvigske område kom dermed til at indgå i Det Tyske Kejserrige.
10. oktober 1880 – Den danske bevægelse i Slesvig opstod som en modvægt til, at området nu hørte til Tyskland. Der blev oprettet foreninger, hvor man kunne dyrke dansk sprog og kultur. Derudover opstod der blandt mange af de tidligere danske sønderjyder et håb om, at grænsen kunne ændres, så det nordlige Slesvig kunne blive en del af Danmark igen.
Bevægelsen stiftede den 10. oktober 1880 Sprogforeningen, der skulle styrke danskheden ved hjælp af private biblioteker, møder og foredrag. Vælgerforeningen, som fulgte i 1888, var de danskes politiske parti. Skoleforeningen fra 1892 arbejdede for, at de unge blev sendt til Danmark for at lære dansk sprog og kultur på ungdomsskoler og højskoler.
Den danske bevægelse var upopulær hos de tyske myndigheder i tiden op mod 1. Verdenskrig. Chikane og restriktioner blev en del af hverdagen, men var netop med til at styrke fællesskabet.
1. august 1914 – 1. Verdenskrig bryder ud, efter at den østrigsk-ungarske tronfølger Ferdinand og hans hustru var blevet myrdet i Sarajevo
Kort efter bliver 290 dansksindede nordslesvigere i det nuværende Sønderjylland tilbageholdt og arresteret af de tyske militære myndigheder, heriblandt H.P. Hanssen (1862-1936). Personerne var under mistanke for at kunne bringe vigtige militære informationer til Danmark og/eller Tysklands modstandere i krigen. Arrestationerne skete på trods af, at rigsregeringen i Berlin kort før krigens udbrud havde givet kontraordre. De fleste anholdte blev løsladt igen – de fleste umiddelbart efter, andre blev tilbageholdt helt frem til december 1914.
23. oktober 1918 – På et tidspunkt, hvor krigen endnu ikke officielt var afsluttet, men hvor det tyske nederlag var åbenlyst for enhver, diskuterer Folketinget og Landstinget i et lukket fællesmøde mulighederne for en genforening. Den danske Rigsdag ønskede spørgsmålet løst i overensstemmelse med folkenes selvbestemmelsesret, dvs. gennem en demokratisk løsning.
H.P. Hanssen, redaktør for avisen Hejmdal i Aabenraa, minister samt medlem af den tyske rigsdag (1906-1919) havde allerede i begyndelsen af måneden fået nys om, at en løsning på det nordslesvigske spørgsmål var inden for rækkevidde. Den 23. oktober rejser han således sagen i den tyske Rigsdag uafhængigt af den danske regering. Med henvisning til Pragerfredens §5 og folkenes selvbestemmelsesret foreslår han derfor, at Nordslesvig indlemmes i Danmark.
11. november 1918 – 1. Verdenskrig slut, Tyskland dømmes som taber.
14. november 1918 – Den tyske udenrigsminister giver H.P. Hanssen et skriftligt tilsagn om en nyordning af Nordslesvigs tilhørsforhold. Som følge heraf udarbejdes i de følgende dage den såkaldte Aabenraa-resolution, der krævede en folkeafstemning for Nordslesvig som helhed nord for en linje stort set svarende til den nuværende dansk-tyske grænse. Som et løfte til de dansksindede i Flensborg tilføjede man en sætning om en eventuel afstemning i 'de tilstødende distrikter'.
17. november 1918 – En skare på godt 3.000 tilrejsende dansksindede sønderjyder forsamlet foran Folkehjem i Aabenraa bryder ud i jubel, da H.P. Hanssen meddeler, at sønderjyderne får mulighed for at stemme sig hjem til Danmark.
21. november 1918 – Aabenraa-resolutionen overrækkes sammen med den tyske udenrigsministers tilsagn til den danske regering med henblik på at rejse sagen ved den kommende fredskonference i Versailles.
15. marts 1919 – Sønderjyske krigsfanger modtages i København
28. juni 1919 – Fredstraktaten underskrives i Versailles, Frankrig, men den træder først i kraft i januar 1920.
10. februar 1920 – Afstemning i zone 1, Nordslesvig el. det nuværende Sønderjylland, hvor der skulle stemmes en bloc, dvs. flertallet i et udelt Nordslesvig skulle være afgørende for det statslige tilhørsforhold. Der blev afgivet 101.652 stemmer, hvilket svarer til en valgdeltagelse på 91,5 procent. 74,2 procent stemte for Danmark og 24,9 procent for Tyskland. Købstæderne Aabenraa, Sønderborg og Tønder havde godt nok et tysk flertal, men som følge af en bloc-reglerne kom de alligevel med til Danmark.
14. marts 1920 – Afstemning i zone 2, fra Flensborg og sydpå til en linje Flensborg-Tønning og øen Før (Mellem- eller Midtslesvig). Afstemningen i 2. zone viste et overvældende tysk flertal-i alt ca. 80 procent af stemmerne. I hele 2. zone stemte 12.800 - eller 20 procent - for Danmark, mens der blev talt 51.724 stemmer for Tyskland. Afstemningen i 2. zone var imidlertid ikke samlet, men distriktsvis, men intet afstemningsdistrikt havde dansk flertal.
5. maj 1920 – Olfert Fischers modtagelse i Sønderborg
9. juli 1920 – Loven om de sønderjyske landsdeles indlemmelse i Danmark underskrives i Statsrådet.
10. juli 1920 – Kong Christian X. rider over den gamle grænse fra 1864 ved Frederikshøj, Christiansfeld, for at byde sønderjyderne velkommen.
11. juli 1920 – Kongefamilien deltager i den officielle Genforeningsfest på Dybbøl med over 50.000 deltagere.
12. juli 1920 – Kongefamilien rejser via Kruså til et improviseret møde med de danske sydslesvigere videre til officiel modtagelse i Tønder, hvor kongen bl.a. også hilser på de tysksindede sønderjyder. 73 procent af byens borgere havde stemt tysk den 10. februar.
Jan Sternkopf | 26. november 2020
Tidslinjen er tidligere blevet bragt i JydskeVestkysten d. 23. september 2018.
