Tema

Livet på landet - dansk landbrugshistorie på film

Gennem de seneste 120 år er livet på landet dokumenteret på film. Der er sket enorme forandringer i løbet af den tid. Det kan du opleve i denne samling af film om dansk landbrug fra 1907-1988.

Af Rasmus J. Simonsen, formidler og Lisbeth Richter Larsen, redaktør, Det Danske Filminstitut

Danmarks historie har dybe rødder i landbruget. Gennem årtusinder har vi levet af at høste fra naturen, dyrke jorden og holde husdyr. I nyere tid er vi gået fra hestetrukket plov og kornhøst med le til den højteknologiske og automatiserede stordrift, vi kender i dag. 

I Filminstituttets filmarkiv gemmer der sig mange historiske filmoptagelser, som giver et levende indtryk af livet på landet i gamle dage. Vi har udvalgt og digitaliseret en stor samling af film om dansk landbrugs historie. Nogle af filmene beretter om det hårde slid i marken og stalden, mens andre film viser, at romantiseringen af det autentiske liv på landet ikke er noget nyt fænomen.

Filmene fortæller historier om produktion af fødevarer og eksporteventyr, om menneskets relation til husdyr og nyttedyr - og kampen mod fæle skadedyr. Filmene sætter fokus på teknologi, mekanisering og effektivisering, og på strukturelle og politiske omvæltninger for storbønder, husmænd, karle og piger. 

 

Landmandens liv forandres

Bondens mark har til alle tider været slagmark for politiske, strukturelle og økonomiske reformer. Landmandens status i samfundet er radikalt forandret ad flere omgange, og historisk set har dem med fødderne solidt plantet i mulden oplevet store omvæltninger i deres arbejdsliv. Filmene skildrer udviklingen fra feudalt landbrug til det moderne gennembrud i landbruget med andelsbevægelsen som omdrejningspunkt.

 

 

Nye vinde blæser over markerne

Den teknologiske udvikling og forskning har gennem de seneste århundreder drevet landbruget frem til, hvad det er i dag. I det 20. århundrede gør maskiner deres indtog på marken, videnskabelige forsøg og eksperimenter bringer ny viden og deraf nye praksisser, og store landbrugsrelaterede byggeprojekter ser dagens lys.

 

 

Fra håndens arbejde til maskinkraft

Som landmand slider man hårdt i marken og stalden, men smarte og rationelle teknikker kan lette bondens lod. Hestekraft og store maskiner erstatter hen ad vejen gamle håndværksmetoder og arbejdsrutiner. Filmene dokumenterer landbrugshistorie – via redskaber og arbejdsmetoder – fra begyndelsen af 1900-tallet til 1960’erne.

 

 

Fra jord til bord – afgrøder og eksportvarer

Landbrugets produkter og forarbejdningen er hele omdrejningspunktet, både for erhvervet og forbrugerne. Filmene demonstrerer det evige fokus på optimering af udbyttet – ofte via en direkte statslig opfordring til at gavne samfundsøkonomien. Der er mælk til mejerierne, korn til møllerne, kød, kartofler, sukker, hvede, hør – og sågar tobaksdyrkning under Besættelsen. 

 

 

Husdyr og dyrskuer – land møder by

Historien om landbruget er uadskillelig fra historien om husdyr. Hvordan ser vi på dyrene i landbruget – som produktionsdyr, redskaber eller kæledyr? Særlige dyr i landbruget (som fx rotter og kornsnudebiller) har endda fået tilnavnet ’skadedyr’, fordi de koster penge for samfundsøkonomien. Andre dyr er ’præmiedyr’ og vises med stolthed frem på dyrskuer for folk fra landet og dem fra byen – mennesker, som for længst har mistet nærheden med de selvsamme dyr. Der er både præmierede, stærke, produktive og nuttede dyr – og så de fæle skadedyr.

 

 

Idyllen på landet

Rosenrøde forestillinger om det autentiske liv i pagt med naturen derude på landet trækker stadig i os. Kun få generationer adskiller nutidens stress og jag med de imaginære ’go’e gamle dage’ i landbruget. Løgismoses produkter og Bonderøven på TV er genkendelige brands, der bygger på hygge og nostalgi. Genkendelige steder gør lokalhistorien levende.


Rasmus J. Simonsen og Lisbeth Richter Larsen | 08. marts 2023