Film

Knud

Jørgen Roos, 1965, 32 min., Speak

"Knud hørte hjemme i to verdener, var to mennesker" - lyder det præcist rammende i Jørgen Roos' klassiske filmværk om polarforskeren Knud Rasmussen (1879-1933), der kortlagde store kyststrækninger i Grønland, grundlagde handelsstationen i Thule og indsamlede sagn og andre vidnesbyrd om eskimoernes kultur i sidste øjeblik, "mens de endnu levede deres eget liv". En livsgerning fremlægges ved hjælp af fotografier, gamle filmoptagelser og tegninger, men »Knud« er frem for alt et følsomt, poetisk portræt af en mand mellem to verdener: Han var velkommen i begge og blev i Danmark kaldt "sejrherren fra det store mørke", men følte samtidig, at eskimoerne var de "rigtige mennesker, nye mennesker". Knud Rasmussen blev fejret og feteret, men bekendte sig især til "ensomhedens styrke og skønhed"!

Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Jørgen Roos

Han fortalte varmt om det kolde Grønland, isnende kritisk om dansk kolonialisme og eksperimenterede æstetisk i film om såvel sociale problemer som kendte danskere. Se en samling af den vidtfavnende dokumentar- og eksperimentalfilmskabers værker.