Film

Carl Th. Dreyer - 1889-1968

Jørgen Roos, 1966, 30 min., Reallyd

Filmen gennemgår Carl Th. Dreyers spillefilm og lader ham selv knytte kommentarer til arbejdet med at finde et personligt præget, præcist udtryk for, hvad han ønsker at fortælle. Endvidere indeholder portrættet optagelser fra premieren på 'Gertrud' i Paris, hvor François Truffaut, Jean-Luc Godard, Henri Langlois m.fl. udtaler sig om Dreyers betydning for filmkunsten.

Filmen blev kun vist en enkelt gang ved en pressevisning i København og i en fransk version ved en Dreyer-udstilling i Paris arrangeret af Det Danske Filmmuseum. De filmklip fra de tre Palladium-film, der var anvendt i filmen, affødte så stor en betaling til Palladium, at Dansk Kulturfilm ikke havde råd til at sætte filmen i distribution. Først i 1989, 100-året for Dreyers fødsel, blev filmen vist igen.

Læs mere på Carl Th. Dreyer websitet

Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.

Læs mere

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk.

Tema

Jørgen Roos

Han fortalte varmt om det kolde Grønland, isnende kritisk om dansk kolonialisme og eksperimenterede æstetisk i film om såvel sociale problemer som kendte danskere. Se en samling af den vidtfavnende dokumentar- og eksperimentalfilmskabers værker.

Tema

Portrætfilmen

I denne samling af film kan du komme tæt på nogle af Danmarks største personligheder indenfor kunst, film, musik og litteratur - portrætteret af nogle af Danmarks bedste dokumentarister.

Tema

Carl Th. Dreyer

Dansk films store auteur Carl Th. Dreyer (1889-1968) lavede op gennem 1940’erne en række kortfilm for Dansk Kulturfilm. Den mest kendte er nok 'De nåede færgen' – en propagandafilm for Rådet for Større Færdselssikkerhed, som fandt vej til mangt et klasseværelse de følgende årtier. I alt var han involveret i 14 statslige kort- og dokumentarfilm, en broget buket – både hvad angår indhold og stil.