Tema

Tidslinje: Ekspeditioner i Arktis – på film

Tidslinje: Ekspedisjoner i Arktis – på film

Tidslinje: Expeditioner i Arktis – på film

Piffissat naapertorlugit: Issittumi Ilisimasassarsiornerit – film-iliarineri

De tidligste filmoptagelser fra ekspeditioner i Arktis er fra starten af 1900-tallet. Her er et udpluk af de vigtigste danske, svenske og norske ekspeditioner samt enkelte under amerikansk og tysk ledelse.
De tidligste filmopptak fra ekspedisjoner i Arktis er fra begynnelsen av 1900-tallet. Her er et utvalg av de viktigste danske, svenske og norske ekspedisjonene, samt noen under amerikansk og tysk ledelse
De tidigaste filmupptagningarna från expeditioner i Arktis är från början av 1900-talet. Här är ett urval av de viktigaste danska, svenska och norska expeditionerna samt några under amerikansk och tysk ledning
Issittumi ilisimasassarsiornernit filmiliat siullerpaat 1900-kkut aallartinneranneerput. Uani takuneqarsinnaasut tassaapput danskit, svenskit kiisalu norskit ilisimasassarsiortarnerineersut kiisalu ataasiakkaat amerika-miunik tyskinillu siuttullik.
DA
NO
SV
KL

Af Lisbeth Valgreen, forfatter og cand.mag i grønlandske og arktiske studier 

Norden på film

Teksten i dette tema kan læses på dansk, norsk, svensk og grønlandsk. Temaet er en del af 'Norden på film', et samarbejde mellem skandinaviske filminstitutter.

Europæere og amerikanere foretog igennem flere hundrede år ekspeditioner i de arktiske områder. Man ledte efter Nordøstpassagen og Nordvestpassagen, man udforskede og kortlagde, og man kæmpede om at komme først til Nordpolen ad ruter nord for Grønland og Spitsbergen. 

Ekspeditionerne foregik primært med skib, men som teknikken udviklede sig, begyndte man også at bruge luftballoner, luftskibe og flyvemaskiner. Nogle ekspeditioner lykkedes, mens andre fik en fatal udgang. De ekspeditioner med størst succes var dem, der benyttede sig af inuits teknikker, som var specifikt udviklet og tilpasset overlevelse i de arktiske egne, og som hjalp polarforskere som Knud Rasmussen, Roald Amundsen og amerikaneren Robert E. Peary med at nå deres mål.

Tidslinje

1897

Andrées Ballonfærd til Nordpolen (1897)

I 1897 forsøgte tre svenske ingeniører Salomon August Andrée, Knut Frænkel og Nils Strindberg (fotograf) at rejse til Nordpolen med luftballon. De lettede fra Spitsbergen på Svalbard den 11. juli, men efter kun to dage måtte de lande på isen. Ballonen isede til, og de kunne ikke komme videre. De omkom alle tre på Svalbard og blev først fundet i 1930.

Man fandt senere Strindbergs film, så der eksisterer fotografier fra færden. Filmen 'Andréeskeppets hemfärd' viser, da de tre omkomne mænd blev hjembragt til Stockholm i 1930.

Andréeskeppets hemfärd

Harald Moltke arbejder på et billede

1902

Den Danske Litterære Grønlandsekspedition (1902-1904)

Ekspeditionen bestod af deltagerne Ludvig Mylius-Erichsen, Knud Rasmussen, Harald Moltke (kunstmaler), Alfred Bertelsen (læge) og Jørgen Brønlund (tolk og hundeslædekusk). Formålet var at indsamle myter, sagn og traditionelle skikke blandt inughuit (betegnelsen for den inuitbefolkning, der bor i Avanarsuaq, Thule-området).

På grund af interne uoverensstemmelser rejste Alfred Bertelsen ikke med hele vejen nordpå. Ekspeditionen lagde grunden til en række senere vigtige ekspeditioner, idet Mylius-Erichsen i 1906-08 rejste ud som leder af Danmark-ekspeditionen (kortlægning af Nordøstgrønland), hvor han selv og Jørgen Brønlund omkom, mens Knud Rasmussen senere, i 1910, anlagde Kap York Handelsstationen netop i Avanarsuaq. Herfra udgik en række af hans Thule-ekspeditioner.

Der findes fotografier, men ikke film fra Den Danske Litterære Grønlandsekspedition. Harald Moltke portrætterede nogle af de lokale inughuit, og det kan ses i klippet 'Harald Moltke arbejder på et billede' (1945). 

1903

Zieglers Nordpolsekspeditioner (1901-1902 og 1903-1905)

Ikke alle ekspeditioner var lige godt planlagte. En af dem var Baldwin-Zieglers Nordpolsekspedition 1901-1902. Ekspeditionen, der var ledet af amerikaneren E.B. Baldwin, sejlede fra Dundee i Skotland til Tromsø i Norge og videre nordpå med to overfyldte skibe. Ekspeditionen havde til formål at kortlægge området ved Scoresby Sund.

Med ombord var 60 ekspeditionsmedlemmer, ponyer, over 400 hunde og en masse proviant, men intet seletøj til hundene og intet varmt tøj til ekspeditionens deltagere. På grund af dårlig planlægning og lederskab strandede ekspeditionen på Franz Josef Land, en russisk øgruppe øst for Svalbard. De overlevede blandt andet på grund af den unge dansker Ejnar Mikkelsen. Mikkelsen havde tidligere været med som styrmand på Carlsbergfondets ekspedition til Østgrønland (1898-1900). Han var på det tidspunkt kun 19 år og havde derfor på Baldwin-Zieglers Nordpolsekspedition nogle år senere en hel del erfaring i at rejse i Arktis og vidste, hvordan man leder en ekspedition. 

Ekspeditionen fejlede på alle måder sin mission og tremasteren ”America” returnerede til Honningsvåg i Norge. Året efter sendte Ziegler et nyt hold afsted, nu med Anthony Fiala som ekspeditionsleder. Denne gang på en treårig mission, som endte ligeså resultatløst som første forsøg.

1903

Baldwin-Zieglers Nordpolsexpedition

1903

Gjøa-ekspeditionen (1903-07)

På denne ekspedition sejlede nordmanden Roald Amundsen til Gjoa Haven på King William Island i det nordligste Canada, hvor han foretog observationer af den magnetiske nordpol, som viste, at den hele tiden flytter sig.

Amundsen fandt som den første vej igennem Nordvestpassagen. Under opholdet i Gjoa Haven lærte han sig inuits overlevelsesteknikker, som han senere brugte til som den første at nå til Sydpolen (1911), blandt andet hvordan inuits skindtøj var meget bedre at bruge i Arktis end europæisk tøj.

1906

Danmark-ekspeditionen (1906-1908)

Danmark-ekspeditionen er en af de vigtigste danske ekspeditioner i Arktis. Formålet var at kortlægge det på det tidspunkt ukendte Nordøstgrønland og ikke mindst undersøge, om Peary Land var en ø eller en halvø.

Leder af ekspeditionen var Ludvig Mylius-Erichsen, og med sig havde han en lang række folk blandt andet Jørgen Brønlund, Peter Freuchen (Knud Rasmussens senere makker på Kap York Handelsstation og med på de fleste af Knud Rasmussens Thule-ekspeditioner), Alf Trolle (skibsfører), Johan Peter Koch (topograf), Alfred Wegener (meteorolog og geofysiker) og Niels Peter Høeg-Hagen (kartograf).

Mylius-Erichsen, Brønlund og Høeg-Hagen omkom på en af ekspeditionens slæderejser i 1907. Man fandt kun Jørgen Brønlunds lig og hans dagbog med optegnelser over, hvor de to andres lig befandt sig. De er aldrig blevet fundet.

1908

Danmark-ekspeditionen modtages

1908

Robert E. Peary, Nordpolen (1908-09)

Amerikaneren Robert Peary havde ad flere omgange forsøgt at nå Nordpolen. I 1909 lykkedes det ham sammen med hans afro-amerikanske assistent Matthew Henson og de fire inughuit Oodaaq, Iggiannguaq, Sigluk og Ukujaaq.

Lige inden Peary nåede Nordpolen, havde en anden amerikansk ekspeditionsleder, Frederick Cook, været på samme færd og påstod, at han havde nået Nordpolen først. Det blev dog efterfølgende afvist.

Der findes ikke filmoptagelser af Pearys ekspedition til Nordpolen, men Dr. Cooks modtagelse i København i 1909 er filmet, inden hans heltedåd blev forkastet på grund af manglede dokumentation. 

1909

Dr. Cooks Ankomst

To mænd i ødemarken

1909

Alabama-ekspeditionen (1909-1912)

I 1909 drog Ejnar Mikkelsen afsted på Alabama-ekspeditionen, hvis formål var at finde de tre forsvundne ekspeditionsmedlemmer fra Danmark-ekspeditionen, Mylius-Erichsen, Brønlund og Høeg-Hagen. Man fandt Jørgen Brønlunds lig og begravede det, men man fandt ikke de andre.

Mikkelsen og hans makker maskinmesteren Iver Iversen slædede i 1910 ud for at finde kort og dagbøger efter Danmark-ekspeditionens forsvundne mænd, men deres slæderejse varede længere end forventet, og i mellemtiden var skibet forlist. De tilbageblevne mænd var blevet reddet, men Mikkelsen og Iversen måtte overvintre i to år, før de blev reddet. 

I filmen ’To mænd i ødemarken’ (1972) fortæller 90-årige Ejnar Mikkelsen om ekspeditionen i 1909.

1912

1. Thule-ekspedition (1912-13)

I 1912-1913 slædede Knud Rasmussen, Peter Freuchen, og de to inughuit Ulloriaq og Inukitsoq ud for at lede efter Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen, der var bortkommet på Alabamaekspeditionen (1909-1912).

Mikkelsen og Iversen var selv draget af sted for at lede efter de bortkomne ekspeditionsmedlemmer fra Danmark-ekspeditionen (1906-08). Knud Rasmussen og Peter Freuchen havde ikke nået at få besked om, at Mikkelsen og Iversen var blevet fundet af en norsk hvalfanger efter over to år i Nordøstgrønland, inden de rejste ud på 1. Thule-ekspedition. 

1912

Kochs og Wegeners ekspedition (1912-13)

På Danmark-ekspeditionen i 1906-1908 fik J. P. Koch og Alfred Wegener et godt samarbejde. Dette samarbejde fortsatte i 1912-13 på en ekspedition, hvor Koch sammen med Wegener rejste med islandske heste over indlandsisen fra Østgrønland til Vestgrønland.

Wegener fremsatte i 1912 teorien om kontinentaldriften; at kontinenterne flytter sig. Teorien blev dog først anerkendt i 1966.

1914

Hoel-Staxruds Spitsbergenexpedition (1914)

I 1914 foretog de to nordmænd Adolf Hoel (geolog) og Arve Staxrud (topograf) en ekspedition til Spitsbergen (Svalbard). Allerede på dette tidspunkt var der etableret minedrift på øen, og filmklippet her giver et fint indblik i, hvordan man rent praktisk foretog ekspeditioner til de arktiske områder.  

1914

Hoel - Staxruds Spitsbergenexpedition 1914

Levende billeder tagne under den 2. Thule Ekspedition til Grønlands Nordkyst 1917-18

1916

2. Thule-ekspedition (1916-1918)

Tre år senere, i 1916, rejste Knud Rasmussen sammen med Peter Freuchen, Thorild Wulff (botaniker), Lauge Koch (geolog), og de fire inuit Hendrik Olsen, Ajago, Nasaatsordluarsuk og Inukitsoq på hundeslæde fra Kap York langs Grønlands nordøstkyst for blandt andet at kortlægge og foretage naturvidenskabelige undersøgelser. Thorild Wulff og Hendrik Olsen omkom på ekspeditionen. Hendrik Olsen blev aldrig fundet.

1918

Roald Amundsens Nordpolsekspedition (1918-1925) 

Roald Amundsen var den første til at finde Nordvestpassagen med skibet Gjøa i 1903-06. Amundsen havde, ligesom Cook og Peary, en plan om at nå Nordpolen som den første, men da de begge gjorde krav på det, ændrede Amundsen kurs og sejlede i stedet tværs over kloden mod Sydpolen, som han som den første nåede i 1911. 

I 1918 sejlede han afsted med skibet Maud via Nordøstpassagen i forsøget på at drive mod Nordpolen. Det tog to år at komme igennem isen i Nordvestpassagen og et år mere, hvor de sad fast i isen. Ekspeditionen fortsatte frem til 1925, hvor den erfarne opdagelsesrejsende Otto Sverdrup (skibsfører) stod i spidsen for at indsamle videnskabelige data. Amundsen selv rejste undervejs tilbage til Norge for at få styr på praktiske sager, herunder økonomien.

Med Roald Amundsen's nordpolsekspedition til første vinterkvarter

1920

Jubilæumsekspeditionen (1920-1923)

Lauge Koch var leder af Jubilæumsekspeditionen, hvor man kortlagde den sidste del af Grønlands nordøstkyst og foretog geologiske undersøgelser. Titlen på ekspeditionen og tidspunktet for den hentyder til 200-året for Hans Egedes ankomst til Grønland. Lauge Koch gennemførte den tre-årige ekspedition med hjælp fra blandt andre de fire inuit Inuiteq, Nugapiinnguaq, Itukussuk og Emina.

1921

Lauge Kochs barske fortælling om Jubilæumsekspeditionen

Optagelser fra 5. Thuleekspedition

1921

5. Thule-ekspedition (1921-1924)

I 1921 rejste en stor ekspedition bestående af danske videnskabsfolk, inughuit fra Avanarsuaq (Thule) og inuit fra vestkysten afsted til Canada. Ekspeditionen var ledet af Knud Rasmussen, som længe havde haft et ønske om at undersøge, hvorvidt inuit i Grønland var beslægtede med inuit i Canada.

I de første år havde ekspeditionen hovedkvarter i Blæsebælgen på Danskeøen. Herfra slædede man ud i hold og foretog arkæologiske undersøgelser, indsamlede myter og dokumenterede inuits levevis.

I 1923 rejste Knud Rasmussen sammen med Arnarulunnguaq og Qaavigarsuaq Miteq videre langs Canadas nordlige kyst og gennem Alaska. Det er den del af rejsen, man kender som ’Den store slæderejse’. Undervejs stødte den danske filmfotograf Leo Hansen til. Ekspeditionen dokumenterede, at inuit i Grønland, Canada og Alaska er beslægtede.

1926

The Polar Flight with 'Norge'

1926

The Polar flight with "Norge" (1926)

I 1926 foretog Roald Amundsen, Lincoln Ellsworth (pilot), Umberto Nobile (flyingeniør) og Hjalmar Riiser-Larsen (marineflyver) sammen med et mandskab den første overflyvning over Nordpolen med luftskibet ”Norge”. Ruten gik fra Svalbard over Polhavet til Alaska. 

1928

Nobiles Nordpolsekspedition (1928)

Igen i 1928 fløj Umberto Nobile mod Nordpolen, denne gang med luftskibet ”Italia”. Han nåede Nordpolen, men forliste på vej retur nord-nordøst for Svalbard. Amundsen forsøgte at komme dem til undsætning, men omkom selv ved en flyulykke og er aldrig blevet fundet.

1928

Nobiles nordpolekspedisjon

På Indlandsisen

1930

Eismitte (1930)

Alfred Wegener foretog i 1930 ekspeditionen ”Eismitte” for at oprette en meteorologisk station på indlandsisen. Wegener omkom på indlandsisen på vej tilbage med forsyninger, og det samme gjorde grønlænderen Rasmus Willumsen, der aldrig blev fundet. Wegener nåede derfor aldrig at opleve, at hans teori om kontinentaldriften blev anerkendt.

I filmen ’På Indlandsisen’ (1934) går seks mand i fodsporene på Alfred Wegener. 

1931

6. Thule-ekspedition (1931)

Knud Rasmussens 6. Thule-ekspedition gik langs den syd-østgrønlandske kyststrækning fra Kap Farvel til Tasiilaq (dengang Ammassalik) – som den første i motorbåd på denne strækning. Området havde ikke været undersøgt siden Konebådsekspeditionen (1883-1885) ledet af Gustav Holm og G.V. Garde.

Formålet med 6. Thule-ekspedition var både videnskabelige undersøgelser som kartografi, magnetiske målinger, zoologi, botanik, arkæologi og indsamling af inuits lokalviden, men i høj grad også visuel dokumentation i form af fotos og film.

I filmen 'Kap Farvel - Angmagssalik, 6. Thuleekspedition' kan man se, hvordan den medrejsende sydøstgrønlænder Christian Poulsen/Aadaaritaat fortæller om inuits traditionelle verdensopfattelse.

Ekspeditionen var ikke uvæsentlig i forhold til den igangværende konflikt mellem Danmark og Norge om suveræniteten over Østgrønland

1931

Kap Farvel - Angmagssalik, 6. Thuleekspedition

1931

Treaarsekspeditionen til Østgrønland

1931

Treårsekspeditionen (1931-1934)

Ekspeditionen var ledet af geologen Lauge Koch, og formålet med den var kortlægning af Nordøstgrønland med fly og naturvidenskabelige undersøgelser. Lauge Koch havde tidligere været med på Knud Rasmussens 2. Thule-ekspedition og havde selv ledet Jubilæumsekspeditionen (1920-1923).

Baggrunden for ekspeditionen var i høj grad forbundet med konflikten mellem Danmark og Norge om suveræniteten over Østgrønland. Norge havde i 1931 okkuperet et område i Østgrønland (Myggbukta). Ekspeditionen var stor. Den bestod af 109 deltagere og var finansieret af private investorer, Carlsbergfondet og staten. 

1932

7. Thule-ekspedition (1932-1933)

På Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition blev der foretaget geodætiske, geologiske og arkæologiske undersøgelser i området på den grønlandske sydøstkyst omkring Tasiilaq (dengang Ammassalik). Det var også her, filmen ’Palos Brudefærd’, som Knud Rasmussen havde skrevet manuskript til, blev optaget.

I 1933 fald der dom i sagen om overhøjhed over Østgrønland ved den internationale domstol i Haag, som faldt ud til Danmarks fordel. Knud Rasmussen nåede aldrig selv at se ’Palos Brudefærd’, der havde premiere i foråret 1934. Han døde i december 1933.

1932

Syvende Thuleekspedition

1938

Med Gamma-ekspeditionen til Nordøstgrønland

1938

Gamma-ekspeditionen til Nordøstgrønland (1938-1939)

Ekspeditionen er også blevet kaldt Mørkefjordsekspeditionen eller Dansk Nordøstgrønlands Ekspedition. Den blev ledet af arkæolog og kunstner Eigil Knuth. Sammen med ham var blandt andre journalist og senere diplomat Ebbe Munck.

Efter Anden Verdenskrig gennemførte Eigil Knuth yderligere en række ekspeditioner kaldet Dansk Peary Land Ekspedition (1947-50) og rejste i øvrigt i mange år derefter til Nordøstgrønland, hvor han fortsatte sit arkæologiske arbejde.

1938

Nanok ekspeditionen/ekspeditionerne (1938)

Østgrønlandsk fangstkompagni Nanok er som sådan ikke en ekspedition, hvis man definerer ekspeditioner som udforskning og videnskabelige undersøgelser.

Formålet med fangstkompagniet var at tjene penge på blandt andet sælskind og rævepels. Kompagniet havde oprettet et antal fangststationer på den grønlandske østkyst, og filmen giver et indblik i livet som fangstmand.

I 1941 blev flere af fangstfolkene, danske, grønlandske og norske, en del af Nordøstgrønlands slædepatrulje, senere kendt som Siriuspatruljen. Slædepatruljen patruljerede i Nordøstgrønland, hvor tyskerne var interesserede i at foretage vejrobservationer; kender man vejrudsigten i Grønland, kender man den også i Europa og kan lægge strategi derefter.

Eli Knudsen, korporal i Nordøstgrønlands Slædepatrulje, blev dræbt ved et tysk baghold i Østgrønland i 1943.

1938

Nanok ekspeditionen 1938

Ved grundlovsændringen i 1953 blev Grønland åbnet op for indrejse uden særlig tilladelse, og samtidig fordrede den storpolitiske arena nu en helt anden tilgang til Arktis. Der blev både under og efter Anden Verdenskrig anlagt ni amerikanske baser i Grønland som forsvarsanlæg. Man anlagde desuden vejrstationer på østkysten. I dag er Pituffik Space Base (tidl. Thule Air Base) den eneste amerikanske base tilbage i Grønland. 

Ekspeditionerne, som man kendte dem, fik en helt anden karakter. Det var ikke længere nødvendigt at indhente tilladelse til at rejse ind i Grønland, og der blev således åbnet op for langt flere tilrejsende. Samtidig udviklede flyteknologien sig hastigt, og rejserne til Grønland blev nu både forsknings- og arbejdsrelaterede, familiebesøg og turisme. 

Polarekspeditioner på film

 


Lisbeth Valgreen | 21. oktober 2024

Av Lisbeth Valgreen, forfatter og cand.mag i grønlandske og arktiske studier

Norden på film

Teksten i dette temaet kan leses på dansk, norsk, svensk og grønlandsk. Temaet er en del av 'Norden på film', et samarbeid mellom skandinaviske filminstitutter. 

Europeere og amerikanere har i flere hundre år gjennomført ekspedisjoner i Arktis. De søkte etter Nordøst- og Nordvestpassasjen, de utforsket og kartla, og de kjempet for å komme først til Nordpolen langs ruter nord for Grønland og Spitsbergen. 

Ekspedisjonene var hovedsakelig med skip, men etter hvert som teknologien utviklet seg, ble luftballonger, luftskip og fly også brukt. Noen ekspedisjoner lyktes, mens andre hadde en sørgelig utgang. Ekspedisjonene med størst suksess var ekspedisjoner som brukte inuittiske teknikker, som var spesielt utviklet og tilpasset overlevelse i de arktiske områdene, og som hjalp polfarere som Knud Rasmussen, Roald Amundsen og amerikaneren Robert E. Peary til å nå sine mål.

Tidslinje

1897

Andrées ballongferd til Nordpolen (1897)

I 1897 forsøkte tre svenske ingeniører, Salomon August Andrée, Knut Frænkel og Nils Strindberg (fotograf), å reise til Nordpolen med luftballong. De tok av fra Spitsbergen på Svalbard 11. juli, men etter bare to dager måtte de lande på isen. Ballongen iset til, og de kunne ikke komme videre. Alle tre omkom på Svalbard og ble ikke funnet før i 1930.

Strindbergs film ble senere funnet, så det finnes fotografier fra ferden. Filmen 'Andréeskeppets hemfärd' viser da de tre avdøde mennene ble brakt hjem til Stockholm i 1930.

Andréeskeppets hemfärd

Harald Moltke arbejder på et billede

1902

Den danske litterære Grønlandsekspedisjonen (1902-1904)

Ekspedisjonen besto av Ludvig Mylius-Erichsen, Knud Rasmussen, Harald Moltke (kunstmaler), Alfred Bertelsen (lege) og Jørgen Brønlund (tolk og hundesledefører). Hensikten var å samle myter, sagn og tradisjonelle skikker blant inughuitene (betegnelsen på inuittbefolkningen som bodde i Avanarsuaq, Thule-området).

På grunn av interne uenigheter reiste ikke Alfred Bertelsen med hele veien til nord. Ekspedisjonen la grunnlaget for en rekke senere viktige ekspedisjoner, da Mylius-Erichsen i 1906-08 dro ut som leder for Danmark-ekspedisjonen (kartlegging av Nordøst-Grønland), der han og Jørgen Brønlund omkom, mens Knud Rasmussen senere, i 1910, etablerte Cape York Handelsstasjon i Avanarsuaq. Herfra utgikk en rekke av hans Thule-ekspedisjoner.

Det finnes fotografier, men ingen film fra Den Danske Litterære Grønlandsekspedisjonen. Harald Moltke portretterte noen av de lokale Inughuitene, og det kan sees i klippet 'Harald Moltke arbejder på et billede' (1945). 

1903

Zieglers Nordpol-ekspedisjon (1901-1902 og 1903-1905)

Ikke alle ekspedisjoner var like godt planlagt. En av dem var Baldwin-Zieglers nordpol-ekspedisjon 1901-1902. Ekspedisjonen, ledet av amerikanske E.B. Baldwin, seilte fra Dundee i Skottland til Tromsø i Norge og videre nordover med to overfylte skip. Ekspedisjonen hadde som mål å kartlegge området ved Scoresby Sund.

Ombord var 60 ekspedisjonsmedlemmer, ponnier, over 400 hunder og mye proviant, men det var ingen sele til hundene og ingen varme klær til ekspedisjonsdeltakerne. På grunn av dårlig planlegging og ledelse strandet ekspedisjonen på Frans Josefs land, en russisk øygruppe øst for Svalbard. De overlevde blant annet på grunn av den unge dansken Ejnar Mikkelsen. Mikkelsen hadde tidligere vært styrmann på Carlsbergfondets ekspedisjon til Øst-Grønland (1898-1900).

Han var bare 19 år gammel på den tiden, og på Baldwin-Zieglers Nordpolekspedisjon noen år senere hadde han derfor stor erfaring i å reise i Arktis og visste hvordan man skulle lede en ekspedisjon.

Ekspedisjonen mislyktes på alle måter med sitt oppdrag, og skipet "America" returnerte til Honningsvåg i Norge. Året etter sendte Ziegler et nytt team av sted, nå med Anthony Fiala som ekspedisjonsleder. Denne gangen på et treårig oppdrag, som endte like resultatløst som første forsøk.

1903

Baldwin-Zieglers Nordpolsexpedition

1903

Gjøa-ekspedisjonen (1903-07)

På denne ekspedisjonen seilte nordmannen Roald Amundsen til Gjoa Haven på King William Island i den nordligste delen av Canada, hvor han gjorde observasjoner av den magnetiske Nordpolen, som viste at den er i konstant bevegelse.

Amundsen var den første som fant veien gjennom Nordvestpassasjen. Under oppholdet i Gjoa Haven lærte han inuittenes overlevelsesteknikker, som han senere brukte for å bli den første som nådde Sydpolen (1911), blant annet hvordan inuittenes skinnklær var mye bedre å bruke i Arktis enn europeiske klær.

1906

Danmark-ekspedisjonen (1906-1908)

Danmarksekspedisjonen er en av de viktigste danske ekspedisjonene i Arktis. Hensikten var å kartlegge det da ukjente Nordøst-Grønland og ikke minst å undersøke om Peary Land var en øy eller en halvøy.

Ekspedisjonsleder var Ludvig Mylius-Erichsen, og med seg hadde han et stort antall personer, blant annet Jørgen Brønlund, Peter Freuchen (Knud Rasmussens senere partner på Cape York Trading Station og på de fleste av Knud Rasmussens Thule-ekspedisjoner), Alf Trolle (skipper), Johan Peter Koch (topograf), Alfred Wegener (meteorolog og geofysiker) og Niels Peter Høeg-Hagen (kartograf).

Mylius-Erichsen, Brønlund og Høeg-Hagen omkom på en av ekspedisjonens sledeturer i 1907. Man fant kun Jørgen Brønlunds lik og hans dagbok med opptegnelser om hvor de to andres lik var. De er aldri blitt funnet.

1908

Danmark-ekspeditionen modtages

1908

Robert E. Peary, Nordpolen (1908-09)

Amerikaneren Robert Peary hadde flere ganger forsøkt å nå Nordpolen. I 1909 lyktes han sammen med sin afroamerikanske assistent Matthew Henson og de fire inughuitene Oodaaq, Iggiannguaq, Sigluk og Ukujaaq.

Like før Peary nådde Nordpolen, hadde en annen amerikansk ekspedisjonsleder, Frederick Cook, vært på samme reise og hevdet at han hadde nådd Nordpolen først. Dette ble imidlertid senere avvist.

Det finnes ingen filmopptak av Pearys ekspedisjon til Nordpolen, men Dr. Cooks mottakelse i København i 1909 ble filmet før hans heltedåd ble forkastet på grunn av manglende dokumentasjon. 

1909

Dr. Cooks Ankomst

To mænd i ødemarken

1909

Alabama-ekspedisjonen (1909–1912)

I 1909 dro Ejnar Mikkelsen ut på Alabama-ekspedisjonen, og han hadde som formål å finne de tre savnede ekspedisjonsmedlemmene fra Danmark-ekspedisjonen, Mylius-Erichsen, Brønlund og Høeg-Hagen. Jørgen Brønlunds kropp ble funnet og gravlagt, men de andre ble ikke funnet.

I 1910 dro Mikkelsen og hans makker, ingeniør Iver Iversen, ut for å finne kart og dagbøker over de forsvunne mennene på Danmarksekspedisjonen, men sledeturen varte lenger enn forventet, og i mellomtiden forliste skipet. De gjenværende mennene ble reddet, men Mikkelsen og Iversen måtte overvintre i to år før de ble reddet. 

I filmen 'To mænd i ødemarken' (1972) forteller den 90 år gamle Ejnar Mikkelsen om ekspedisjonen i 1909.

1912

1. Thule-ekspedisjonen (1912-13)

I 1912-1913 dro Knud Rasmussen, Peter Freuchen og de to inughuitene Ulloriaq og Inukitsoq ut for å lete etter Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen, som var forsvunnet på Alabama-ekspedisjonen (1909-1912).

Mikkelsen og Iversen var selv dratt ut for å lete etter de savnede ekspedisjonsmedlemmene fra Danmark-ekspedisjonen (1906-08). Knud Rasmussen og Peter Freuchen hadde ikke rukket å få beskjed om at Mikkelsen og Iversen var funnet av en norsk hvalfanger etter mer enn to år på Nordøst-Grønland før de la ut på den første Thule-ekspedisjonen. 

1912

Kochs og Wegeners ekspedisjon (1912-13)

På Danmark-ekspedisjonen i 1906-1908 hadde J. P. Koch og Alfred Wegener et godt samarbeid. Dette samarbeidet fortsatte i 1912-13 på en ekspedisjon der Koch og Wegener reiste med islandshester over innlandsisen fra Øst-Grønland til Vest-Grønland.

I 1912 la Wegener frem teorien om kontinentaldrift; at kontinentene beveger seg. Teorien ble imidlertid ikke anerkjent før i 1966.

1914

Hoel-Staxruds Spitsbergen-ekspedisjon (1914)

I 1914 foretok de to nordmennene Adolf Hoel (geolog) og Arve Staxrud (topograf) en ekspedisjon til Spitsbergen (Svalbard). Gruvedrift var allerede etablert på øya på dette tidspunktet, og filmklippet her gir et godt innblikk i hvordan ekspedisjoner til de arktiske områdene ble gjennomført i praksis. 

1914

Hoel - Staxruds Spitsbergenexpedition 1914

Levende billeder tagne under den 2. Thule Ekspedition til Grønlands Nordkyst 1917-18

1916

2. Thule-ekspedisjon (1916-1918)

Tre år senere, i 1916, reiste Knud Rasmussen sammen med Peter Freuchen, Thorild Wulff (botaniker), Lauge Koch (geolog) og de fire inuittene Hendrik Olsen, Ajago, Nasaatsordluarsuk og Inukitsoq med hundespann fra Cape York langs nordøstkysten av Grønland for blant annet å kartlegge og utføre vitenskapelige studier. Thorild Wulff og Hendrik Olsen omkom på ekspedisjonen. Hendrik Olsen ble aldri funnet.

1918

Roald Amundsens Nordpol-ekspedisjon (1918-1925)

Roald Amundsen var den første som fant Nordvestpassasjen med skipet Gjøa i 1903-06. Amundsen hadde i likhet med Cook og Peary en plan om å nå Nordpolen som den første, men da de begge gjorde krav på dette, endret Amundsen kurs og seilte i stedet tvers over kloden mot Sydpolen, som han var den første til å nå i 1911. 

I 1918 seilte han av gårde med skipet Maud via Nordøstpassasjen i et forsøk på å drive mot Nordpolen. Det tok to år å komme gjennom isen i Nordvestpassasjen og enda et år da de ble sittende fast i isen. Ekspedisjonen fortsatte til 1925, da den erfarne oppdageren Otto Sverdrup (skipsfører) hadde ansvaret for å samle inn vitenskapelige data. Amundsen reiste selv tilbake til Norge underveis for å få orden på noen praktiske ting, blant annet økonomien.

Med Roald Amundsen's nordpolsekspedition til første vinterkvarter

1920

Jubileumsekspedisjonen (1920-1923)

Lauge Koch ledet Jubileumsekspedisjonen, som kartla den siste delen av Grønlands nordøstkyst og foretok geologiske undersøkelser. Tittelen på ekspedisjonen og tidspunktet for denne henspiller på 200-årsjubileet for Hans Egedes ankomst til Grønland. Lauge Koch fullførte den tre år lange ekspedisjonen ved hjelp av blant andre de fire inuittene Inuiteq, Nugapiinnguaq, Itukussuk og Emina.

1921

Lauge Kochs barske fortælling om Jubilæumsekspeditionen

Optagelser fra 5. Thuleekspedition

1921

5. Thule-ekspedisjon (1921-1924)

I 1921 reiste en stor ekspedisjon bestående av danske vitenskapsmenn, inughuiter fra Avanarsuaq (Thule) og inuitter fra vestkysten til Canada. Ekspedisjonen ble ledet av Knud Rasmussen, som lenge hadde hatt et ønske om å undersøke om inuittene på Grønland var i slekt med inuittene i Canada.

I de første årene hadde ekspedisjonen hovedkvarter i Blæsebælgen på Danskeøen. Herfra dro de ut i team med slede og gjennomførte arkeologiske undersøkelser, samlet myter og dokumenterte inuittenes levesett.

I 1923 reiste Knud Rasmussen, sammen med Arnarulunnguaq og Qaavigarsuaq Miteq, videre langs Canadas nordkyst og gjennom Alaska. Dette er den delen av reisen som er kjent som ‘Den store sledereisen’. Underveis ble den danske filmfotografen Leo Hansen med. Ekspedisjonen dokumenterte at inuittene på Grønland, Canada og Alaska er i slekt.

1926

The Polar Flight with 'Norge'

1926

Polarflukten med ‘Norge’ (1926)

I 1926 foretok Roald Amundsen, Lincoln Ellsworth (pilot), Umberto Nobile (fli ingeniør) og Hjalmar Riiser-Larsen (marineflyver) sammen med et mannskap den første overflyvningen over Nordpolen med luftskipet ‘Norge’. Ruten gikk fra Svalbard over Polhavet til Alaska. 

1928

Nobiles nordpolekspedisjon (1928)

Igjen i 1928 fløy Umberto Nobile mot Nordpolen, denne gangen med luftskipet ‘Italia’. Han nådde Nordpolen, men forliste på vei tilbake nord-nordøst for Svalbard. Amundsen prøvde å komme dem til unnsetning, men omkom selv i en flyulykke og er aldri blitt funnet.

1928

Nobiles nordpolekspedisjon

På Indlandsisen

1930

Eismitte (1930)

I 1930 foretok Alfred Wegener ekspedisjonen ‘Eismitte’ for å etablere en meteorologisk stasjon på innlandsisen. Wegener døde på innlandsisen på vei tilbake med forsyninger, det samme gjorde grønlenderen Rasmus Willumsen, som aldri ble funnet. Wegener fikk derfor aldri oppleve sin teori om kontinentaldrift bli anerkjent.

I filmen 'På Indlandsisen' (1934) følger seks menn i fotsporene til Alfred Wegener.

1931

6. Thule-ekspedisjonen (1931)

Knud Rasmussens 6. Thule-ekspedisjonen gikk langs den sørøstgrønlandske kysten fra Kapp Farvel til Tasiilaq (den gang Ammassalik) – som den første i motorbåt på denne strekningen. Området hadde ikke blitt undersøkt siden Konebåt-ekspedisjonen (1883-1885) ledet av Gustav Holm og G.V. Garde.

Hensikten med 6. Thule-ekspedisjonen var både vitenskapelige studier som kartografi, magnetiske målinger, zoologi, botanikk, arkeologi og innsamling av inuittisk lokalkunnskap, men også visuell dokumentasjon i form av bilder og filmer.

I filmen 'Kap Farvel - Angmagssalik, 6. Thuleekspedition' kan du se hvordan den omreisende sørøstgrønlenderen Christian Poulsen/Aadaaritaat snakker om inuittenes tradisjonelle verdensbilde.

Ekspedisjonen var ikke ubetydelig i forhold til den pågående konflikten mellom Danmark og Norge om suvereniteten over Øst-Grønland

1931

Kap Farvel - Angmagssalik, 6. Thuleekspedition

1931

Treaarsekspeditionen til Østgrønland

1931

Treårsekspedisjonen (1931-1934)

Ekspedisjonen ble ledet av geologen Lauge Koch, og formålet med den var å kartlegge Nordøst-Grønland med fly og vitenskapelige undersøkelser. Lauge Koch hadde tidligere vært på Knud Rasmussens 2. Thule-ekspedisjonen og hadde selv ledet jubileumsekspedisjonen (1920-1923).

Bakgrunnen for ekspedisjonen var i stor grad knyttet til konflikten mellom Danmark og Norge om suvereniteten over Øst-Grønland. I 1931 hadde Norge okkupert et område på Øst-Grønland (Myggbukta). Ekspedisjonen var stor. Den besto av 109 deltakere og ble finansiert av private investorer, Carlsberg-fondet og staten. 

1932

7. Thule-ekspedisjonen (1932-1933)

På Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedisjonen ble det utført geodetiske, geologiske og arkeologiske undersøkelser i området på sørøstkysten av Grønland rundt Tasiilaq (den gang Ammassalik). Det var også her filmen ‘Palos brudereise’, som Knud Rasmussen hadde skrevet manus til, ble spilt inn.

I 1933 ble det avsagt dom i suverenitetssaken over Øst-Grønland ved Den internasjonale domstolen i Haag, som falt ut til Danmarks fordel. Knud Rasmussen fikk aldri se ‘Palos brudereise’, som hadde premiere våren 1934. Han døde i desember 1933.

1932

Syvende Thuleekspedition

1938

Med Gamma-ekspeditionen til Nordøstgrønland

1938

Gamma-ekspedisjonen til Nordøst-Grønland (1938-1939)

Ekspedisjonen har også blitt kalt Mørkefjordekspedisjonen eller Den danske Nordøst-Grønlands-ekspedisjonen. Den ble ledet av arkeolog og kunstner Eigil Knuth. Blant dem var journalist og senere diplomat Ebbe Munck.

Etter andre verdenskrig gjennomførte Eigil Knuth en rekke andre ekspedisjoner kalt Dansk Peary Land Ekspedition (1947-50)  og reiste i mange år deretter til Nordøst-Grønland, hvor han fortsatte sitt arkeologiske arbeid.

1938

Nanok-ekspedisjonen/-ekspedisjonene (1938)

Det østgrønlandske fangstkompaniet Nanok er egentlig ikke en ekspedisjon hvis du definerer ekspedisjoner som utforskning og vitenskapelige undersøkelser.

Formålet med fangstkompaniet var blant annet å tjene penger på selskinn og revepels. Selskapet hadde opprettet en rekke fangststasjoner på østkysten av Grønland, og filmen gir et innblikk i livet som fangstmann.

I 1941 ble flere av fangstmennene, danske, grønlandske og norske, en del av Nordøstgrønlands sledepatrulje, senere kjent som Sirius-patruljen. Sledepatruljen patruljerte på Nordøst-Grønland, hvor tyskerne var interessert i å gjøre værobservasjoner; hvis du kjenner værmeldingen på Grønland, kjenner du den også i Europa og kan legge strategier deretter.

Eli Knudsen, korporal i Nordøstgrønlands sledepatrulje, ble drept i et tysk bakholdsangrep på Øst-Grønland i 1943.

1938

Nanok ekspeditionen 1938

Med grunnlovsendringen i 1953 ble Grønland åpnet for innreise uten spesiell tillatelse, og samtidig krevde den politiske arenaen nå en helt annen tilnærming til Arktis. Både under og etter andre verdenskrig ble ni amerikanske baser etablert på Grønland som forsvarsanlegg. Værstasjoner ble også bygget på østkysten. I dag er Pituffik Space Base (tidligere. Thule Air Base) den eneste amerikanske basen igjen på Grønland. 

Ekspedisjonene, som de ble kalt, fikk en helt annen karakter. Det var ikke lenger nødvendig å få tillatelse til å komme inn på Grønland, og dermed ble det åpnet for mange flere besøkende. Samtidig utviklet flyteknologien seg raskt, og reiser til Grønland ble nå både forsknings- og arbeidsrelaterte, til familiebesøk og turisme.
 

Polarekspeditioner på film

 


Lisbeth Valgreen | 21. oktober 2024

Af Lisbeth Valgreen, författare och cand.mag. i grönländska och arktiska studier 

Norden på film

Texten i detta tema finns på danska, norska, svenska och grönländska. Temat är en del av ’Norden på film’, som är ett samarbete mellan skandinaviska filminstitut.  

Européer och amerikaner har under flera hundra år genomfört expeditioner i de arktiska regionerna. De har letat efter nordost- och nordvästpassagerna, utforskat och kartlagt och kämpat för att bli först med att nå Nordpolen längs rutter norr om Grönland och Spetsbergen. 

Expeditionerna använde sig främst av fartyg, men i takt med att tekniken utvecklades användes även luftballonger, luftskepp och flygplan. Vissa expeditioner var framgångsrika, medan andra fick ett ödesdigert slut. De mest framgångsrika expeditionerna var de som använde sig av inuitiska tekniker som var speciellt utvecklade och anpassade för överlevnad i Arktis och som hjälpte polarforskare som Knud Rasmussen, Roald Amundsen och amerikanen Robert E. Peary att nå sina mål. 

Tidslinje

1897

Andrées ballongresa till Nordpolen (1897)

År 1897 försökte de tre svenska ingenjörerna Salomon August Andrée, Knut Frænkel och Nils Strindberg (fotograf) att ta sig till Nordpolen med luftballong. De lyfte från Spetsbergen på Svalbard den 11 juli, men efter bara två dagar var de tvungna att landa på isen. Ballongen isade till och de kunde inte fortsätta sin resa. Alla tre omkom på Svalbard och hittades inte förrän 1930.

Senare hittades Strindbergs film och det finns alltså fotografier från resan. Filmen 'Andréeskeppets hemfärd' visar när de tre omkomna männen fördes tillbaka till Stockholm 1930.

Andréeskeppets hemfärd

Harald Moltke arbejder på et billede

1902

Den Danska Litterära Grönlandsexpeditionen (1902-1904)

Expeditionen bestod av Ludvig Mylius-Erichsen, Knud Rasmussen, Harald Moltke ( konstmålare), Alfred Bertelsen (läkare) och Jørgen Brønlund (tolk och hundspannsförare). Syftet var att samla in myter, legender och traditionella seder bland inughuiterna (benämningen på den inuitbefolkning som bor i Avanarsuaq, Thuleområdet).

På grund av interna meningsskiljaktigheter följde Alfred Bertelsen inte med hela vägen norrut. Expeditionen lade grunden för ett antal senare viktiga expeditioner, där Mylius-Erichsen 1906-08 reste som ledare för Danmarksexpeditionen (kartläggning av nordöstra Grönland). Han och Jørgen Brønlund dog här, medan Knud Rasmussen senare, 1910, etablerade Cape York Trading Station i Avanarsuaq, som blev utgångspunkten för flera av hans Thule-expeditioner.

Det finns fotografier, men ingen film, från Den Danska Litterära Grönlandsexpeditionen. Harald Moltke porträtterade några av de lokala inughuiterna, och det kan ses i klippet 'Harald Moltke arbejder på et billede' (1945). 

1903

Zieglers nordpolsexpeditioner (1901-1902 och 1903-1905)

Det var inte alla expeditioner som var lika välplanerade. En av dem var Baldwin-Zieglers Nordpolsexpedition 1901-1902. Expeditionen, som leddes av amerikanen E.B. Baldwin, seglade från Dundee i Skottland till Tromsö i Norge och vidare norrut med två överfyllda fartyg. Syftet med expeditionen var att kartlägga området kring Scoresby Sund.

Ombord fanns 60 expeditionsmedlemmar, ponnyer, över 400 hundar och en hel del proviant, men det fanns varken selar till hundarna eller varma kläder till expeditionsmedlemmarna. Till följd av dålig planering och dåligt ledarskap blev expeditionen strandsatt i två år på Frans Josefs land, en rysk ögrupp öster om Svalbard. De överlevde bland annat tack vare den unge dansken Ejnar Mikkelsen. Mikkelsen hade tidigare deltagit i Carlsbergfondets expedition till Östgrönland (1898-1900).

Han var bara 19 år gammal vid det tillfället, så när Baldwin-Zieglers Nordpolsexpedition genomfördes några år senare hade han redan stor erfarenhet av att resa i Arktis och visste hur man ledde en expedition.

Expeditionen misslyckades på alla sätt med sitt uppdrag, och skeppet "America" återvände till Honningsvåg i Norge. Året efter skickade Ziegler ett nytt team, nu med Anthony Fiala som expeditionsledare. Denna gång på ett treårigt uppdrag som slutade lika resultatlöst som det första försöket.

1903

Baldwin-Zieglers Nordpolsexpedition

1903

Gjoa-expeditionen (1903-07)

På den här expeditionen seglade norrmannen Roald Amundsen till Gjoa Haven på King William Island i nordligaste Kanada, där han gjorde observationer av den magnetiska nordpolen som visade att den ständigt flyttar sig.

Amundsen var den förste som hittade vägen genom Nordvästpassagen. Under sin vistelse i Gjoa Haven lärde han sig inuitiska överlevnadstekniker som han senare använde sig av för att bli den förste att nå Sydpolen (1911), bland annat hur inuiternas skinnkläder fungerade mycket bättre i Arktis än europeiska kläder.

1906

Danmarksexpeditionen (1906-1908)

Danmarksexpeditionen är en av de viktigaste danska expeditionerna i Arktis. Syftet var att kartlägga det då okända nordöstra Grönland och inte minst att undersöka om Peary Land var en ö eller en halvö.

Expeditionens ledare var Ludvig Mylius-Erichsen, och han åtföljdes av ett stort antal personer, bland andra Jørgen Brønlund, Peter Freuchen (Knud Rasmussens senare partner på Cape York Trading Station och på de flesta av Knud Rasmussens Thule-expeditioner), Alf Trolle (skeppare), Johan Peter Koch (topograf), Alfred Wegener (meteorolog och geofysiker) och Niels Peter Høeg-Hagen (kartograf).

Mylius-Erichsen, Brønlund och Høeg-Hagen omkom under en av expeditionens slädfärder 1907. Man hittade bara Jørgen Brønlunds kropp och hans dagbok med uppgifter om var de andra två kropparna befann sig. Dessa har aldrig påträffats.

1908

Danmark-ekspeditionen modtages

1908

Robert E. Peary, Nordpolen (1908-09)

Amerikanen Robert Peary försökte flera gånger att nå Nordpolen. År 1909 lyckades han tillsammans med sin afroamerikanske assistent Matthew Henson och de fyra inughuiterna Oodaaq, Iggiannguaq, Sigluk och Ukujaaq.

Strax innan Peary nådde Nordpolen hade en annan amerikansk expeditionsledare, Frederick Cook, gjort samma resa och hävdade att han hade nått Nordpolen först. Detta bestreds emellertid senare.

Det finns inga filmsekvenser från Pearys expedition till Nordpolen, men Dr. Cooks mottagande i Köpenhamn 1909 filmades innan hans hjältedåd underkändes på grund av bristande dokumentation. 

1909

Dr. Cooks Ankomst

To mænd i ødemarken

1909

Alabama-expeditionen (1909-1912)

År 1909 begav sig Ejnar Mikkelsen iväg på Alabama-expeditionen, vars syfte var att hitta de tre saknade expeditionsmedlemmarna från Danmarksexpeditionen, Mylius-Erichsen, Brønlund och Høeg-Hagen. Man hittade Jørgen Brønlunds kropp och begravde honom, men de andra hittades inte.

1910 åkte Mikkelsen och hans kompanjon, maskinisten Iver Iversen, på en slädfärd för att hitta kartor och dagböcker från de saknade männen i Danmarksexpeditionen, men slädfärden tog längre tid än väntat och under tiden sjönk fartyget. De kvarvarande männen räddades, men Mikkelsen och Iversen fick övervintra i två år innan de blev räddade.

I filmen 'To mænd i ødemarken' (1972) berättar 90-årige Ejnar Mikkelsen om expeditionen 1909.

1912

1:a Thule-expeditionen (1912-13)

Under 1912-1913 gav sig Knud Rasmussen, Peter Freuchen och de två inughuiterna Ulloriaq och Inukitsoq ut för att leta efter Ejnar Mikkelsen och Iver Iversen, som hade försvunnit under Alabama-expeditionen (1909-1912).

Mikkelsen och Iversen hade rest för att leta efter de försvunna expeditionsmedlemmarna från Danmarksexpeditionen (1906-08). Knud Rasmussen och Peter Freuchen hann inte bli informerade om att Mikkelsen och Iversen hade hittats av en norsk valfångare efter mer än två år på nordöstra Grönland innan de gav sig av på den första Thule-expeditionen.

1912

Kochs och Wegeners expedition (1912-13)

J.P. Koch och Alfred Wegener hade etablerat en god arbetsrelation på Danmarksexpeditionen 1906-1908. Detta samarbete fortsatte 1912-13 på en expedition där Koch och Wegener färdades på islandshästar över inlandsisen från Östgrönland till Västgrönland.

År 1912 framförde Wegener teorin om kontinentaldrift, dvs. att kontinenterna förflyttar sig. Teorin blev emellertid inte erkänd förrän 1966.

1914

Hoel-Staxruds Spetsbergen-expedition (1914)

År 1914 genomförde de två norrmännen Adolf Hoel (geolog) och Arve Staxrud (topograf) en expedition till Spetsbergen (Svalbard). Redan vid den här tiden hade man etablerat gruvdrift på ön, och det här filmklippet ger en bra inblick i hur expeditioner till de arktiska regionerna genomfördes i praktiken.  

1914

Hoel - Staxruds Spitsbergenexpedition 1914

Levende billeder tagne under den 2. Thule Ekspedition til Grønlands Nordkyst 1917-18

1916

2:a Thule-expeditionen (1916-1918)

Tre år senare, 1916, reste Knud Rasmussen, Peter Freuchen, Thorild Wulff (botanist), Lauge Koch (geolog) och de fyra inuiterna Hendrik Olsen, Ajago, Nasaatsordluarsuk och Inukitsoq med hundspann från Cape York längs Grönlands nordöstra kust för att kartlägga och bedriva vetenskaplig forskning. Thorild Wulff och Hendrik Olsen omkom under expeditionen. Hendrik Olsen hittades aldrig.

1918

Roald Amundsens Nordpolsexpedition (1918-1925)

Det var Roald Amundsen med fartyget Gjøa som var först med att hitta Nordvästpassagen 1903-06. Precis som Cook och Peary hade Amundsen planerat att bli den förste att nå Nordpolen, men när de båda gjorde anspråk på detta, ändrade Amundsen kurs och seglade i stället tvärs över jordklotet till Sydpolen, som han nådde som den förste 1911. 

År 1918 gav han sig iväg med fartyget Maud via Nordostpassagen i ett försök att driva mot Nordpolen. Det tog två år att bryta igenom isen i Nordvästpassagen och därtill satt de fast i isen i ytterligare ett år. Expeditionen fortsatte fram till 1925, då den erfarne upptäcktsresanden Otto Sverdrup (kapten) ledde arbetet med att samla in vetenskapliga data. Amundsen själv reste tillbaka till Norge under resans gång för att reda ut praktiska frågor, bland annat kring ekonomin.

Med Roald Amundsen's nordpolsekspedition til første vinterkvarter

1920

Jubileumsexpeditionen (1920-1923)

Lauge Koch stod i spetsen för Jubileumsexpeditionen som kartlade den sista delen av Grönlands nordöstra kust och genomförde geologiska undersökningar. Titeln och tidpunkten för expeditionen syftar på 200-årsdagen för Hans Egedes ankomst till Grönland. Lauge Koch genomförde den treåriga expeditionen med hjälp av bland andra de fyra inuiterna Inuiteq, Nugapiinnguaq, Itukussuk och Emina.

1921

Lauge Kochs barske fortælling om Jubilæumsekspeditionen

Optagelser fra 5. Thuleekspedition

1921

5:e Thule-expeditionen (1921-1924)

År 1921 reste en stor expedition bestående av danska forskare, inughuiter från Avanarsuaq (Thule) och inuiter från västkusten till Kanada. Expeditionen leddes av Knud Rasmussen som länge hade velat undersöka om inuiterna på Grönland var besläktade med inuiterna i Kanada. '

Under de första åren hade expeditionen sitt högkvarter i Blæsebælgen på Danskeøen. Härifrån gav man sig ut på slädfärder i grupper och genomförde arkeologiska undersökningar, samlade in myter och dokumenterade inuiternas levnadssätt.

År 1923 reste Knud Rasmussen tillsammans med Arnarulunnguaq och Qaavigarsuaq Miteq längs Kanadas norra kust och genom Alaska. Denna del av resan är känd som ‘Den stora slädfärden’. Den danska filmfotografen Leo Hansen anslöt sig till expeditionen under resans gång. Expeditionen dokumenterade att inuiterna på Grönland, i Kanada och Alaska är besläktade.

1926

The Polar Flight with 'Norge'

1926

Polflygningen med ‘Norge’ (1926)

År 1926 genomförde Roald Amundsen, Lincoln Ellsworth (pilot), Umberto Nobile (flygingenjör) och Hjalmar Riiser-Larsen (marinflygare) tillsammans med en besättning den första flygningen över Nordpolen med luftskeppet ‘Norge’. Färden gick från Svalbard över Norra ishavet till Alaska. 

1928

Nobiles Nordpolsexpedition (1928)

1928 flög Umberto Nobile återigen till Nordpolen, den här gången med luftskeppet ‘Italia’. Han nådde Nordpolen, men förliste på tillbakavägen nordnordost om Svalbard. Amundsen försökte komma till undsättning, men omkom själv i en flygkrasch och har aldrig påträffats.

1928

Nobiles nordpolekspedisjon

På Indlandsisen

1930

Eismitte (1930)

År 1930 inledde Alfred Wegener expeditionen ‘Eismitte’ för att etablera en meteorologisk station på inlandsisen. Wegener omkom på inlandsisen på väg tillbaka med förnödenheter, liksom grönländaren Rasmus Willumsen, som aldrig återfanns. Wegener hann därför aldrig uppleva erkännandet av sin teori om kontinentaldriften.

I filmen 'På Indlandsisen' (1934) följer sex män i fotspåren av Alfred Wegener.

1931

6:e Thule-expeditionen (1931)

Knud Rasmussens 6:e Thule-expedition följde Grönlands sydöstra kustlinje från Cape Farewell till Tasiilaq (då Ammassalik) – den första som färdades denna sträcka med motorbåt. Området hade inte utforskats sedan Konebådsekpeditionen (1883-1885) under ledning av Gustav Holm och G.V. Garde.

Syftet med 6:e Thuleexpeditionen var både vetenskapliga studier såsom kartografi, magnetiska mätningar, zoologi, botanik, arkeologi och insamling av inuiternas lokalkännedom, men även visuell dokumentation i form av foton och film.

I filmen 'Kap Farvel - Angmagssalik, 6. Thuleekspedition' kan du se hur medresenären Christian Poulsen/Aadaaritaat från sydöstra Grönland berättar om inuiternas traditionella världsbild.

Expeditionen var inte obetydlig i förhållande till den pågående konflikten mellan Danmark och Norge gällande suveräniteten över Östgrönland.  

1931

Kap Farvel - Angmagssalik, 6. Thuleekspedition

1931

Treaarsekspeditionen til Østgrønland

1931

Treårsekspeditionen (1931-1934)

Expeditionen leddes av geologen Lauge Koch och syftet var att kartlägga nordöstra Grönland med hjälp av flygmätningar och vetenskapliga undersökningar. Lauge Koch hade tidigare varit en del av Knud Rasmussens 2:a Thule-expedition och ledde själv Jubileumsexpeditionen (1920-1923).

Bakgrunden till expeditionen var i hög grad kopplad till konflikten mellan Danmark och Norge gällande suveräniteten över Östgrönland. År 1931 hade Norge ockuperat ett område på Östgrönland (Myggbukta). Det var en stor expedition som bestod av 109 deltagare och finansierades av privata investerare, Carlsbergfondet och danska staten. 

1932

7:e Thule-expeditionen (1932-1933)

Under Knud Rasmussens 7:e Thule-expedition gjordes geodetiska, geologiska och arkeologiska undersökningar i området på Grönlands sydöstra kust runt Tasiilaq (då Ammassalik). Det var också här man spelade in filmen ’Palos Brudefærd’, som Knud Rasmussen hade skrivit manus till.

År 1933 dömde Internationella domstolen i Haag till Danmarks fördel i frågan om suveräniteten över Östgrönland. Knud Rasmussen fick aldrig se ’Palos Brudefærd’ som hade premiär våren 1934. Han dog i december 1933.

1932

Syvende Thuleekspedition

1938

Med Gamma-ekspeditionen til Nordøstgrønland

1938

Gamma-expeditionen till nordöstra Grönland (1938-1939)

Expeditionen har också kallats Mørkefjord-expeditionen eller Den Danska Nordöstgrönländska Expeditionen. Den leddes av arkeologen och konstnären Eigil Knuth. Han åtföljdes av journalisten och sedermera diplomaten Ebbe Munck.

Efter andra världskriget genomförde Eigil Knuth ytterligare en serie expeditioner som kallades Den danska Peary Land Expeditionen (1947-50) och reste därefter under många år till nordöstra Grönland, där han fortsatte sitt arkeologiska arbete.

1938

Nanok-expeditionen/expeditionerna (1938)

Det östgrönländska fångstkompaniet Nanok är inte en egentlig expedition, om man definierar expeditioner som utforskning och vetenskaplig forskning.

Fångstkompaniets syfte var att tjäna pengar på bland annat sälskinn och rävpäls. Kompaniet hade etablerat ett antal fångststationer på Grönlands östkust, och filmen ger en inblick i livet som fångstman.

År 1941 blev flera av fångstmännen, både danska, grönländska och norska, en del av Nordöstra Grönlands slädpatrull, senare känd som Siriuspatrullen. Slädpatrullen patrullerade nordöstra Grönland, där tyskarna var intresserade av att genomföra väderobservationer; om man har koll på väderprognosen på Grönland har man också koll på den i Europa och kan lägga upp sin strategi utifrån denna.

Eli Knudsen, korpral i Nordöstra Grönlands slädpatrull, dödades under ett tyskt överraskningsangrepp på Östgrönland 1943.

1938

Nanok ekspeditionen 1938

Genom den danska grundlagsändringen 1953 öppnades Grönland för inresa utan särskilt tillstånd, och samtidigt ställde den storpolitiska arenan nu krav på ett helt annat förhållningssätt till Arktis. Under och efter andra världskriget uppfördes nio amerikanska baser på Grönland som försvarsanläggningar. Man byggde även väderstationer på östkusten. I dag är Pituffik Space Base (tidigare Thule Air Base) den enda amerikanska basen som finns kvar på Grönland.

Expeditionerna fick nu en helt annan karaktär. Man behövde inte längre tillstånd för att resa till Grönland, vilket öppnade dörren för betydligt fler resenärer. Samtidigt genomgick flygtekniken en snabb utveckling och resorna till Grönland blev forsknings- och arbetsrelaterade, familjebesök och turism.

Polarekspeditioner på film

 


Lisbeth Valgreen | 21. oktober 2024

Aaqqissuisoq Lisbeth Valgreen, atuakkiortoq kiisalu kalaallit issittorlu pillugit ilisimatuutut allaatiginnittoq, cand.mag

Norden på film

Sammisap matuma atuagassartai danskit, norskit, svenskit kiisalu kalaallit oqaasii atorlugit atuarneqarsinnaappput. Skandinaviami filminstitut-it suleqatigiinnerannut atatillugu 'Norden på film'-imut sammisaq akulerussaavoq.

Ukiut untritillit arlallit ingerlaneranni Europa-miut amerikamiullu Issittumi ilisimasassarsiortarnikuupput. Nordøstpassagen kiisalu Nordvestpassagen ujartorneqarput, ilisimasassarsiortoqarlunilu nunat assiginik sanasoqarpoq, Kalaallit Nunaallu avaqqullugu kiisalu Spitsbergen avaqqullugu Qalasersuarmut apuuteqqaarniuttoqarluni. 

Ilisimasassarsiornerit amerlanerit umiarsuarnik ingerlanneqartarput, periutsilli ineriartorneri malillugit qullartaatit, qullartaatit motoorillit timmisartullu atorneqartalerlutik. Ilisimasassarsiornerit ilaat iluatsittarput, ilaalli ajorluinnartumik inerneqartarlutik. Ilisimasassarsiornerit Inuit periusaannik atuisut, soorlu qamusersortut, iluatsinnerusarput. Periutsit tamakkua immikkut Issittumik annassutissatut inerisarneqarnikut Issittumi ilisimasassarsiortut soorlu Knud Rasmussen, Roald Amundsen og amerikaneren Robert E. Peary anguniakkaminnut apuunniarlutik iluaqutigisarnikuuaat.

Ataani piffissalersorneqarput ilisimasassarsiornerit pingaarnerit, danskinik, Sverige-meersunik, Norge-meersunik ataasiakkaallu amerikamiunik Tyskland-imeersunillu siuttoqartartut. Ilisimasassarsiorlutik angalasartut amerlaneroqaat, soorlu Hall, Franklin, Nordenskiöld kiisalu Scoresby taaneqarsinnaapput, tamakkuali siusinneroqisukut, tassalu filmiliorneq ilisimasassarsiortunut pingaaruteqalinngikkallarmat angalasarput. Taamaammat ilisimasassarsiornerit tamakkernagit pingaarnerilli, soqutiginarnerit kiisalu filmiliarineqarnikut tigulaariffigiinnarlugillu ataani piffissalersorneqarput.

PIFFISSALERSUINEQ

1897

Andrée-p qullartaammik Qalasersuarmukarnera (1897)

1897-imi ingeniørit Sverige-meersut pingasut Salomon August Andrée, Knut Frænkel aamma Nils Strindberg (assiliisartoq) qullartaammik Qalasersuarmukarneq misilikkusulerpaat. Taakkua Svalbard-imi Spitsbergen-imiit juulip 11-anni aallarput, ullulli marluk qaangiutiinnartut sikumut mittariaqarput. Balloni sikummat ingerlariaqqissinnaanngillat. Taakkualu pingasut tamarmik Svalbard-imi ajunaarput, aatsaallu 1930-mi timaat nassaarineqarlutik.

Tamatuma kingorna Strindberg-ip assilisai nassaarineqarmata, taakkua angalanerannit assit ullumikkut takuneqarsinnaapput. Taakkua ajunaartut pingasut 1930-mi Stockholm-imut angerlaanneqarneranni filmiliat uani takuneqarsinnaapput.

1899

Andréeskeppets hemfärd

1902

Harald Moltke arbejder på et billede

1902

Danskit atuagassiaqarnermut atatillugu Kalaallit Nunaanni Ilisimasassarsiornerat (1902-1904)

Ilisimasassarsiorneri peqataapput Ludvig Mylius-Erichsen, Knud Rasmussen, Harald Moltke (eqqumiitsulianik qalipaasartoq), Alfred Bertelsen (nakorsaq) kiisalu Jørgen Brønlund (oqaluttaallunilu qimussertoq). Siunertaavoq upperisatoqqanut, oqaluasaarutinut kiisalu inughuit (Inuit Avanersuarmi, Thule-mi najugallit taaguutaat) akornanni ileqqutoqqat malilugit inooriaasaannut tunngasunik katersinissaq.

Isumaqatigiinnginnerit pissutigalugit Alfred Bertelsen avannamut aqqut tamaat ilaaffiginngilaa. Kingorna ilisimatusarnerit pingaarutillit angalanermi tassani tunngavilerneqarput, Mylius-Erichsen-imi 1906-08-imi ilisimasassarsiornermi Danmark-imik taagukkami pisortatut angalavoq (Kalaallit Nunaata avannaata-kangiani nuna assiliorneqarluni), angalanermi tassani nammineq Jørgen Brønlund-ilu ajunaarput, kingornalu 1910-mi Knud Rasmussen Kap York/ Innaanganermi tassa Avanersuarmi niuerfimmik pilersitsivoq. Tassanngaanniit taanna Thulemi ilisimasassarsiornerit arlallit ingerlallugit.

Danskit atuagassiaqarnermut atatillugu ilisimasassarsiornerannit assilisaqarpoq filmeqaranili. Harald Moltke-p inughuit tamaani najugalit titartarlugit ilisaritippai, tamakkualu filmimi uani takuneqarsinnaapput. 

1903

Baldwin-ip Ziegler-illu Qalasersuarmut ilisimasassarsiornerat (1901-1905)

Ilisimasassarsiornerit tamarmik pitsaasumik pilersaarusiorneqartarsimanngillat. Tamakkualu ilagaat Baldwin-ip Ziegler-illu Qalasersuarmut ilisimasassarsiornerat. Amerikamioq E.B. Baldwin Ilisimasassarsiornermi pisortaatillugu Skotland-imi Dundee-miit Norge-mi Tromsø aqqusaarlugu umiarsuit marluk ulikkaarpallaartut angallatigalugit avannamut aallarput. Ilisimasassarsionermi siunertaavoq Ittoqqortoormiut eqqaanni nunap assiliornissaa.

Umiarsuarni nassarpaat ilisimasassarsioqataasut 60-it, hiisteeqqat, qimmit 400-t sinnillit nerisassarpassuillu, kisianni qimmit anussaannik ilisimasassarsioqataasullu atisassaannik oqortunik nassataqaratik. Pilersaarusiornerlussimaneq pisortalunnerlu pissutigalugit ilisimasassarsiortut ukiuni marlunni Franz Josef-ip Nunaani, Svalbard-ip kangiani qeqertani russit pigisaanni saperngupput. Taakkua annanneranut ilaatigut danskeq Ejnar Mikkelsen pisuulluni. Mikkelsen siornatigut Carlsbergfonden-ip Tunumi ilisimasassarsiortitsinerani umiarsuarmi aquttuusimavoq (1898-1900).

Taamani Ejnar Mikkelsen 19-iinnarnik ukioqarpoq, ukiullu arlallit qaangiunneranni taamaammat Baldwin-ip Ziegler-illu ilisimasassarsiorneranni Issittumi angalanermik misilittangaqangaatsiarluni, ilisimasassarsiortullu qanoq pisortaaffigineqartariaqarnersut ilisimaaralugu.

Ilisimasaassarsiorneq tamatigut iluatsinngitsoorpoq, umiarsuarlu ”America” Norge-mi Honningsvåg-imut utertariaqarluni. Aappaguani tullinnguullutik angalaqatigiittussat Ziegler-ip aallartippai, tamatumuuna Anthony Fiala ilisimasassarsiornermut siuttoritillugu. Tamatumuuna ukiuni pingasuni ilisimasassarsioraluit aamma siullermisulli angusaqanngitsigaat. 

1903

Baldwin-Zieglers Nordpolsexpedition

1903

Gjøa-mik ilisimasassarsiorneq (1903-07)

Ilisimasassarsiornermi tassani Norge-mioq Roald Amundsen umiarsuarmik Canada-p avannarpasinnersaani King William Island-imi Gjoa Haven-imut ingerlaarpoq, tassani magnetiskimik Qalasersuaq alapernaappaa, taannalu paasillugu nikerartuaannartuusoq.  

Amundsen-ip siulliulluni Nordvestpassagen aqqusaarlugu aqqut nassaaraa. Gjoa Haven-imiitilluni Inuit inuuniarnerminni periusaat ilinniarpai, ilikkakkanilu kingorna siulliulluni Sikuijuitsoq Kujallermut apuunniarnermini atorlugit (1911), ilaatigut Inuit atisaat ammit europamiut atisaannit Issittumi atussallugit tulluarnerummata.

1906

Ilisimasassarsiorneq Danmark (1906-1908)

Ilisimasassarsiorneq Danmark danskit Issittumi ilisimasassarsiortarneranni pingaarnerit ilagaat. Tassani siunertaavoq Kalaallit Nunaata avannaata-kangiani nunap taamani ilisimaneqarfgineqanngitsup assiliornissaa minnerunngitsumillu Peary-p Nunaa qeqertaanersoq imaluunniit qeqertaasaanersoq paasiniassallugu.

Ilisimasassarsiornermi siuttuuvoq Ludvig Mylius-Erichsen, taannalu arlalinnik ilaqarpoq soorlu Jørgen Brønlund, Peter Freuchen (Kingorna Knud Rasmussen-ip kap York/Innaanganermi Niuerfiliamineeqataa Thule-milu ilisimasassarsiornerni amerlanerni ilagisartagaa), Alf Trolle (umiarsuami aquttoq), Johan Peter Koch (naqiterisoq), Alfred Wegener (silasiortoq kiisalu geofysikeri) kiisalu Niels Peter Høeg-Hagen (kartograf/nunap assiliortoq).

Mylius-Erichsen, Brønlund kiisalu Høeg-Hagen 1907-imi qimussimik ilisimasassarsiornerit ilaanni ajunaarput. Jørgen Brønlund-ip timaa ullorsiutaalu, ilami marluk timaasa sumiinnerannik nalunaarsuiffiginikuusai kisimik nassaarineqarput. Ilagisai nassaarineqanngisaannarput.

1908

Danmark-ekspeditionen modtages

1908

Robert E. Peary, Qalasersuaq (1908-09)

Amerikamiup Robert Peary-p arlaleriarluni Qalasersuarmut anngunniartarnikuuvoq. 1909-imi ikiortini taartumik amilik Matthew Henson inughuillu sisamat Oodaaq, Iggiannguaq, Sigluk kiisalu Ukujaaq angalaqatigai.

Peary Qalasersuarmut apuutinngitsiartoq, amerikamioq alla ilisimasassarsiornermi pisortaq, Frederick Cook, aamma Qalasersuarmut anngunniarsarisoq siulliulluni apuussimanerarpoq. Tamannali kingorna assortorneqarpoq.

Peary-p Qalasersuarmut ilisimasassarsiornera filmiliarineqarsimanngilaq, kisianni 1909-mi Dr. Cook-ip København-imut tikilluaqquneqarnera filmiliarineqarluni, tassa sapiitsuliorsimanerarnera uppernarsaatissaqanngimmat kingorna assortorneqalertinnagu. 

1909

Dr. Cooks Ankomst

1909

To mænd i ødemarken

1909

Ilisimasassarsiorneq Alabama (1909-1912)

1909-mi Ejnar Mikkelsen Ilisimasassarsiorneq Alabama-mut ingerlappaa, siunertaralugu Ilisimasssarsiorneq Danmark-imut peqataasut pingasut, Mylius-Erichsen, Brønlund kiisalu Høeg-Hagen, tammarsimasut nassaarinissaat. Jørgen Brønlund-ip timaa nassaaraat ilillugulu, ilai nassaarinngilaat.

Mikkelsen aapparisanilu maskiinalerisoq Iver Iversen 1910-mi qimusserlutik Ilisimasassarsiorneq Danmark-imut peqataasut tammaasat nunap assiutaat ullorsiutaallu ujaarigaluarpaat, qimusserneralli naatsorsuutigisaannit sivisuneruvoq, angalanerannilu umiarsuaat kivisimavoq. Angutit umiarsuarmut qimassimasaat annaanneqarput, Mikkelsen-ili Iversen-ilu ukiut marluk ukiisareerlutik atsaat annaanneqarput. 

1912

1. Thulemut ilisimasassarsiorneq (1912-13)

1912-1913-mi Knud Rasmussen, Peter Freuchen, inughuit marluk Ulloriaq kiisalu Inukitsoq ilagalugit Ejnar Mikkelsen Iver Iversen-ilu, Ilisimasassarsiorneq Alabama ingerlallugu tammartut ujaaraat (1909-1912).

Mikkelsen-ip Iversen-illu namminneq Ilisimasassarsiorneq Danmark ingerlallugu tammartut ujaaralugit aallarsimapput (1906-08). Knud Rasmussen Peter Freuchen-ilu Thulemut Ilisimasassarsiorneq ingerlallugu aallartinnatik paasitinneqarsimanngillat Mikkelsen Iversen-ilu ukiut marluk Kalaallit Nunaata avannaata-kitaani ukeereerlutik, Norge-miumit arfanniamik nassaarineqarsimasut. 

1912

Koch-ip Wegener-illu ilisimasassarsiornerat (1912-13)

1906-1908-mi Ilisimasassarsiorneq Danmark-imut peqataallutik J. P. Koch kiisalu Alfred Wegener suleqatigiilluarsimapput. Suleqatigiinnerlu tamanna ingerlateqqillugu 1912-13-imi ilisimasassarsiorput, tassani Koch-ip Wegener ilagalugu Island-imiut hiistiinik Tunumiit Kalaallit Nunaata kitaanut sermersuaq itivippaat.

1912-imi nunavissuit pillugit eqqarsaatit saqqummiuppai; tassa nunavissuit nikittarnerannik eqqarsaatit. Taamatulli eqqarsatarneq aatsaat 1966-imi akuerineqarpoq.

1914

Hoel-ip Staxrud-illu Spitsbergen-imut ilisimasassarsiornerat (1914)

1914-imi Norge-miut marluk, Adolf Hoel (geolog) kiisalu Arve Staxrud (topograf) Spitsbergen-imut (Svalbard) ilisimasassarsiorput. Taamani qeqertami tassani aatsitassarsiortoqalereersimavoq, tassanilu filmiliaanni paasilluarneqarsinnaavoq, Issittumi ilisimasassarsiornerit qanorpiaq ingerlanneqartarnersut.  

1914

Hoel - Staxruds Spitsbergenexpedition 1914

Levende billeder tagne under den 2. Thule Ekspedition til Grønlands Nordkyst 1917-18

1916

Thulemut ilisimatusarnerit aappaat (1916-1918)

Ukiut pingasut qaangiummata, 1916-imi, Knud Rasmussen Peter Freuchen, Thorild Wulff (naasorsiooq), Lauge Koch (geolog), kiisalu Inuit Hendrik Olsen, Ajago, Nasaatsordluarsuk kiisalu Inukitsoq Kap York/Innaalummiit Kalaallit Nunaata avannamut-kangimut sineriaa qimusserfigaat, ilaatigut nunap assiliornissaa pinngortitamullu tunngasunik ilisimatuussutsikkut misissuiniarlutik. Thorild Wulff aama Hendrik Olsen ilisimasassarsiornermi ajunaarput. Hendrik Olsen nassaarineqanngisaannarpoq.

1918

Roald Amundsens Nordpolsekspedition (1918-1925)

Roald Amundsen 1903-06-imi umiarsuarmik Gjøa-mik Nordvestpassagen siulliulluni nassaaraa. Amundsen-ip Cook aamma Peary assigalugit, siulliulluni Qalasersuarmut anngunnissani pilersaarutigaa, tamarmilli siulliuniukkamik, Amundsen allamut sangulluni nunarsuatta illua-tungaanut Sikuijuitsumut Kujallermut aallarpoq, aatsaallu 1911-mi taqqavunga siulliulluni apuulluni. 

1918-imi taanna umiarsuaq Maud angallatigalugu Nordøstpassagen aqqusaarlugu Qalasersuarmut tissukarsinnaaneq misilippaa. Ukiuni marlunni sikukkut Nordvestpassagen qaangerniarsaraat, sulilu ukioq ataaseq sikumi nikeriarsinnaanatik uninngallutik. Ilisimasassarsiorneq 1925-p tungaanut ingerlavoq, ilisimasassarsiornermik misilittagalik Otto Sverdrup (umiarsuup aquttua) siuttoralugu ilisimatuutut misissugassanik katersillutik. Tamakkua ingerlanneranni Amundsen nammineq Norge-mut uterpoq pingaarutillit iluarsiarsiiffigiartorlugit, tamakkununnga aningaasaqarniarneq ilaatillugu.

Med Roald Amundsen's nordpolsekspedition til første vinterkvarter

1920

Nalliuttorsiornermi Ilisimasassarsiorneq (1920-1923)

Lauge Koch siuttoralugu Nalliuttorsiornermi Ilisimasassarsiorneq ingerlanneqarpoq, tassani Kalaallit Nunaata avannaata-kangiata nunartaata sinnera assinga sananiarpaat kiisalu ujarassiuutut misissuisarlutik. Ilisimasassarsiornermut taanna taaguutigineqarpoq, Hans Egede-p Kalaallit Nunaannut tikeqqaarneranit ukiut 200-t qaangiummata. Lauge Koch-ip ilisimasassarsiorneq ukiuni pingasuni ingerlappaa, ilaatigut Inuit sisamat Inuiteq, Nugapiinnguaq, Itukussuk kiisalu Emina ikiortigalugit.

1921

Lauge Kochs barske fortælling om Jubilæumsekspeditionen

Optagelser fra 5. Thuleekspedition

1921

Thulemut ilisimasassarsiornerit tallimaat (1921-1924)

1921-mi ilisimasassarsiornerujussuaq danskit ilisimatuut, inughuit Avanersuarmiut kiisalu inuit kitaamiut inuttaralugit Canada-mut aallakaapput. Ilisimasassarsiornermi Knud Rasmussen siuttuuvoq, taassumalumi sivisuumik kissaatigisimavaa misissussallugu, Kalaallit Nunaanni Inuit Canada-milu Inuit eqqarleriinnersut. Ukiuni siullerni ilisimasassarsiortut Danskeøen-imi Blæsebælgen qullersaqarfeqarput. Tassanngaanniit eqimattakkaarlutik qimussimik itsarnisarsiuutut misissuisarput, oqaluttuanik katersillutik kiisalu Inuit inooriaasaannut tunngasunik uppernarsaatinik katersillutik. 1923-mi Knud Rasmussen Arnarulunnguaq kiisalu Qaavigarsuaq Miteq ilagalugit Canada-p avannaata sineriaa atuarlugu Alaska angallavigaat. Tassa angalanerup ilaa taanna tusaamaneqartoq taallugu ’Den store slæderejse/Qimussernerujussuaq’. Ingerlaarneranni danskeq filmiliortartoq Leo Hansen ilannguppoq. Ilisimasassarsiornermilu tassani uppernarsarneqarpoq, Kalaallit Nunaanni, Canada-mi Alaska-milu Inuit eqqarleriipput.

1926

The Polar Flight with 'Norge'

1926

The Polar flight with "Norge" (1926)

1926-mi Roald Amundsen, Lincoln Ellsworth (timmisartortartoq), Umberto Nobile (ingeniøri timmisartuliortartoq) kiisalu Hjalmar Riiser-Larsen (sakkutuut imarsiortut timmisartortartuat) inuttalersorlutik qullartaat mortoorilik ”Norge” angallatigalugu siullerpaallutik Qalasersuaq qulaappaat. Tassani Svalbard-imiit Issittup iartaa qulaallugu Alaska-liarput. 

1928

Nobile-p Qalasersuarmut ilisimasassarsiornera (1928)

1928-ii Umberto Nobile Qalasersualiaqqippoq, tamatumuuna qullartaat motoorilik ”Italia” angallatigalugu. Taassuma Qalasersuaq anguaa, uterlunili Svalbard-ip avannaata-avannaq-kangisinnerusortaani ajutoorluni. Taakkua Amundsen-ip annaanniarlugit aallaraluarami, nammineq timmisartumik ajutoorpoq nassaarineqanngisaannarlunilu.

1928

Nobiles nordpolekspedisjon

På Indlandsisen

1930

Eismitte (1930)

Alfred Wegener 1930-mi ilisimasassarsiorneq ”Eismitte” ingerlappaa, sermersuarmi silasiorfeqalernissaq siunertaralugu. Wegener inuussutissat nassarlugit utimut ingerlaartilluni sermersuarmi ajunaarpoq, taamatullu aamma kalaaleq Rasmus Willumsen ajunaarpoq nassaarineqanngisaannarlunilu. Taamaalilluni nunavissuit nikerartuarnerannik eqqarsaasersuutini ilumoornerarneqartoq Wegener-ip misiginngitsoorpaa.

1931

Thulemut ilisimasassarsiornerit arferngat (1931)

Knud Rasmussen-ip Thulemut ilisimasassarsiornerata arfernganni Kalaallit Nunaata kujataata-kangisinnerusortaa sinerlugu Nunap Isuaniit Tasiilamut (taamani Angmasssalik) ingerlaarput – pujortuleeqqamik siullerpaallutik tassuunaqquullutik. Umiamilli Gustav Holm kiisalu G.V. Garde siuttoralugit ilisimasassarsiormata sineriak tamanna misissoqqinneqarnikuunngilaq (1883-1885).

Thulemut ilisimasassarsiornerit arfernganni siunertaavoq ilisimatuussutsikkut misissuinissaq, soorlu nunap assiliornisaa, magnetisme atorlugu uutortaanissaq, uumasunik nalunaarsuineq, naasunik nalunaarsuineq, itsarnisarsiorneq kiisalu Inuit tamaani ilisimasaannik katersinissaq, minerunngitsumillu assit filmiliallu atorlugit uppernarsaasersuinissaq.

Uani filmip ilamerngani takuneqarsinnaavoq angalaqataasoq Kalaallit Nunaata kujataata-kangianeersoq Christian Poulsen/Aadaaritaat oqaluttuartoq, Inuit ileqqutoqaat naapertorlugit silarsuarmik isiginnittariaasaat pillugu. Taamani Danmark-ip Norge-llu Tunumi naalagaaniunnerat  eqqarsaatigalugu, ilisimasassarsiorneq taanna isumaqarluarpoq. 

1931

Kap Farvel - Angmagssalik, 6. Thuleekspedition

1931

Treaarsekspeditionen til Østgrønland

1931

Ukiuni pingasuni ilisimasassarsiorneq (1931-1934)

Ilisimasassarsiorneq taanna ujarassiuup Lauge Koch-ip siuttuuffigaa, tassanilu siunertarineqarluni timmisartumik Kalaallit Nunaata avannaata-kangiata nunataata assiliornissaa kiisalu pinngortitaq pillugu ilisimatuussutsikkut misissuinissat. Lauge Koch siornatigut Knud Rasmussen ilagalugu Thulemi Ilisimasassarsiornerit aappaannut peqataanikuuvoq kiisalu Nalliuttorsiornermi Ilisimasassarsiorneq nammineq siuttuuffiginikuullugu (1920-1923).

Ilisimasassarsiornermut pissutaalluarpoq Danmark-ip Norge-llu Tunumik piginnittuuniullutik isumaqatigiinnginnerat. 1931-mi Norge-p Tunu (Myggbukta) tiguarsimavaa. Ilisimasassarsiorneq angeqaaq. 109-nik peqataasoqarpoq kiisalu inuit nalinginnaat, Carlsbergfondet kiisalu naalagaaffik aningaasaliisuullutik. 

1932

Thulemut Ilisimasassarsiornerit arfineq-aappaat (1932-1933)

Knud Rasmussen-ip arfineq-aappassaanik Thule-mut Ilisimasassarsiornerani Kalaallit Nunaata kujataata-kangisinnerusortaani Tasiilap (taamani Angmassalik) eqqaani nunamik uuttortaasoqarpoq, ujarassiortoqarluni kiisalu itsarnitsanik misissuisoqarluni. Tassani aamma Knud Rasmussen-ip manuskript-iliorsimasaa ’Paalup Nuliarsarnera’, filmiliarineqarpoq.

1933-mi Tunu pillugu Haag-imi nunat tamat eqqartuussivianni aalajangiisoqarpoq, tassanilu Danmark piginnittuutinneqarluni. Knud Rasmussen-ip nammineq ’Paalup Nuliarsarnera’, 1934-mi upernaakkut takutinneqaqqaartoq, takunngitsoorpaa. Taannami 1933-mi decembarimi toqugami.

1932

Syvende Thuleekspedition

1938

Med Gamma-ekspeditionen til Nordøstgrønland

1938

Tunup avannaanut ilisimasassarsiorneq Gamma (1938-1939)

Ilisimasassarsiorneq taanna aamma taaneqartarpoq Mørkefjordsekspeditionen imaluunniit Dansk Nordøstgrønlands Ekspedition. Ilisimasassarsiornermi pisortaavoq itsarnisarsiooq eqqumiitsuliortorlu Eigil Knuth. Taassuma ilagaa tusagassiortoq kingornalu diplomat-inngortoq Ebbe Munck.

Sorsunnersuup kingulliup kingorna Eigil Knuth arlaleriarluni ilisimasassarsiortarpoq taasaminik Dansk Peary Land Ekspedition (1947-50)  - Peary Land-imi danskit ilisimasassarsiornerat  tamatumalu kingorna ukiorpassuarni taanna Tunup avannaani itsarnitsanik suliani ingerlateqqittarpai.

1938

Ilisimasassarsiorneq/-nerit Nanok (1938)

Tunumi piniartut niueqatigiiffiat Nanok ilisimasassarsiornerunngikkaluarpoq, ilisimasassarsiorneq paasisassarsiornertut ilisimatuussutsikkullu misissuisarnertut isigigaanni.

Piniartut niueqatigiiffiani ilaatigut siunertaavoq puisit terianniallu amiisa aningaasarsiutiginissaat. Niueqatigiiffik Tunup sineriaani arlalinnik piniartut niuerfissaannik pilersitsipput, piniartutullu inuuneq qanoq innersoq filmimi takuneqarsinnaavoq.

1941-mi danskit. Kalaallit Norge-miullu piniartortaat arlallit Tunup avannaani qimussimik alapernaarsuisunngorput, kingorna Alapernaarsuisut Sirius-itut tusaamaneqalersut. Qimussimik alapernaarsuisut Tunup avannaani alapernaarsuisarput, tamaani tyskit silasiorsinnaanissaq soqqutigimmassuk; Kalaallit Nunaanni silassaq nalunngikkaanni, Europa-mi silassaq aamma naluneqassanngimmat, tamannalu naapertorlugu periusissat pilersaarusiorneqarsinnaallutik.

Eli Knudsen, Tunup avannaani Qimussimik alapernaarsuisuni korporaali, 1943-mi tyskit qoqassiinerisigut toqutaavoq.

1938

Nanok ekspeditionen 1938

1953-imi tunngaviusumik inatsisit allanngortinneranni Kalaallit Nunaat immikkut akuersissuteqanngikkaluarluni tikiffigineqarsinnaalerpoq, taamanilu naalagaaffiit politikkikkut pissusaasa allanngornerisigut Issittoq allaqqinnaamik naleqartinnealerluni. Sorsunnersuup kingulliup nalaani kingornalu illersuutissatut amerikamiut qulingiluanik sakkutooqarfiliorput. Tamatumalu saniatigut Tunumi silasiorfiliorlutik. Ullumi taamaallaat Pituffik Space Base (siornatigut Thule Air Base) amerikamiut Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfigaat. 

Ilisimasassarsiortarnerit qanoq nassuiaateqaateqartittarnerat allarluinnarmik isumaqartinneqalerpoq. Kalaallit Nunaannukassagaanni akuersissummik peqqaartariaaruppoq, taamaalillunilu armerlanerpassuit Kalaallit Nunaannukarsinnaanngorlutik. Tamatuma nalaani aamma timmisartuliortarneq sukkasuumik inerisarneqarpoq, Kalaallit Nunaannullu angalanerit ilisimatusarnernut suliartornermullu tunngasuusalerput, ilaqutariit imminnut tikeraarsinnaanngorlutik kiisalu takornariartoqartalerluni.

Polarekspeditioner på film


Lisbeth Valgreen | 21. oktober 2024