Tidslinje: Indvandring til Danmark i det 20. århundrede

1904: Passagerskibet S/S Norges forlis koster over 600 mennesker livet, herunder en del skandinaviske migranter. 
Dansk udvandring til Nordamerika, Sydamerika og Australien var stor fra midten af 1800-tallet til starten 1900-tallet. 

Man kan stadig finde spor af de danske udvandrere rundt omkring i verden. I klippet er vi på besøg hos to efterkommere af emigranter, som lever under meget forskellige økonomiske forhold. Klippet er fra Mit Danmark er ikke dit Danmark (1981) om livet for emigranter og efterkommere syd for Buenos Aires. 
 

1908: Polakloven indføres som konsekvens af de dårlige arbejds- og leveforhold for de såkaldte ’roepolakker’. 

Sidst i 1800-tallet og i starten af 1900-tallet var der stor indvandring fra Polen og Sverige. De kom til Danmark for at arbejde i landbruget og industrien. Mange var ’roepiger’, som tog sæsonarbejde og rejste hjem igen. Nogle arbejdskraftindvandrere tog dog varigt ophold i Danmark og blev danskere. Importen af kvindelige arbejdsmigranter til roedyrkningen i Danmark ophørte helt i 1929.

Franceska er en af de polske kvinder, der tog varigt ophold i Danmark. I klippet ser hun tilbage på sit arbejdsliv på Orupgaard på Falster. Klippet er fra filmen Polske piger (1973)
 

1919: Danmark modtager de såkaldte Wienerbørn – børn fra Wien, der kommer på rekreationsophold hos plejefamilier i Danmark på grund af forholdene i Østrig efter Første Verdenskrig.

I klippet ser man østrigske forældre tage afsked med deres børn for at sende dem af sted med danske ledsagere. En pige kigger direkte ind i kameraet. Hvordan mon hun har det med at skulle afsted?

Klippet er fra filmen Danske børneaktion wienerbørn (1921).

1939-1945: Under Anden Verdenskrig er der mange flygtningestrømme til og fra Danmark.

I 1939 hjælper den private organisation Finlandshjælpen knap 4000 finske børn med at komme i sikkerhed hos danske plejefamilier efter de sovjetiske hærstyrkers angreb på Finland. I 1943 flygter danske jøder til Sverige på grund af den nazistiske besættelsesmagt i Danmark.

I klippet ovenfor møder vi nogle af de 'finnebørn', der ankommer til Nakskov og bliver budt på boller og mælk. Bag dem hænger et stort dannebrog. Klippet er fra filmen Nakskov 1942 (1942).

Se også vores tidslinje: Danmark under besættelsen – et overblik.

1945: I 1945 ankommer omkring 250.000 tyske flygtninge til Danmark de sidste måneder af krigen. I klippet ovenfor fortæller en tysk kvinde om flugten til Danmark. Klippet er fra filmen Tyske flygtninge i Danmark (1949).

I 1945 ankommer desuden de første såkaldte plejebørn til Danmark, der skal på tre måneders ophold hos private plejefamilier eller på sommerlejre.

1948: Blushøjlejren etableres i Valby og bliver hjem for mange omrejsende romafamilier, som har haft svært ved at finde et sted at placere deres beboelsesvogne. På dette tidspunkt har der været romaer i Danmark længe. De første kom angiveligt til landet i løbet af 1500-tallet. De ernærede sig som bjørnetrækkere, hestehandlere, spåkvinder, musikanter eller tiggere. I løbet af 1960’erne-1970’erne stiger antallet af romaer i Danmark og når for første gang op over nogle hundreder. Nogle romaer kommer som gæstearbejdere til Danmark og er ikke omrejsende, men en fastboende del af befolkningen. (Hammer, Jeppesen og Jovanovic 2025)

I klippet fortæller et medlem fra den omrejsende Meggele-familie om dengang, han og hans familie kom til Blushøjlejren, hvor han mødte sin kommende kone. Klippet er fra Vi rejser i nat (1981)

Se også: Blushøjlejren – en københavnsk ”sigøjnerlejr" (1964), Amager Fælled 1972 (1972) og Drømmen og en dreng (1972).

1956: Flygtninge fra Ungarn ankommer efter den sovjetiske annektering af landet.

I klippet fra møder vi ungarske Ferenc Szinai, som kom til Danmark med sine forældre efter to år i flygtningelejr i kølvandet på opstanden i Ungarn. Han klarer sig godt og har været heldig med kone, job og lejlighed, men han undrer sig også: Hvorfor kigger de danske naboer altid sådan? 

Klippet er fra filmen Flygtning i Danmark (1969)

1967: De første gæstearbejdere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan ankommer til Danmark.

Begrebet ’gæstearbejder’ dækker over mennesker, som søger mod andre lande i søgen efter arbejde for en kortere eller længere periode. Der har været forskellige grupper af gæstearbejdere siden 1500-tallet. Men begrebet ’gæstearbejdere’ bruges ofte om den gruppe, der kom hertil i 1960’erne.

I klippet møder vi en jugoslavisk gæstearbejder, som stiller spørgsmålstegn ved danskernes forståelse af demokrati på arbejdspladsen. 

Klippet er fra filmen Fremmed (1971), hvor gæstearbejdere sætter ord på de udfordringer, de møder i Danmark.

Fra 1967 og op gennem 1970’erne tager tilvandringen af gæstearbejdere (eller 'fremmedarbejdere' som de også kaldes) til. Selvom der politisk vedtages et ’fremmedarbejderstop’ i november 1970, er der både lempelser og undtagelser til loven igennem årtiet.

Gæstearbejderne er ofte enlige mænd, der bor på kollegieværelser. Der er ikke meget plads til hverken fritids- eller privatliv i boligen. Derfor mødes mange i de første år på offentlige steder eller caféer, hvor de kan udveksle erfaringer og dele nyheder fra hjemlandene. Med tiden kommer der nationale klubber og hjemstavnsforeninger, hvor gæstearbejderne mødes i fritiden. (Hammer, Jeppesen og Jovanovic 2025)

I klippet ovenfor ses gæstearbejdere, som hænger ud på hovedbanegården. En af dem havner i en diskussion om diskrimination med en etnisk dansk mand. 

Klippet er fra De fremmede (1971). 

1968: Polske jøder flygter fra stigende antisemitisme i Polen. Samtidig ankommer tjekkoslovakiske flygtninge efter at Sovjet med DDR, Ungarn, Bulgarien og Polen har invaderer landet. 

Filminstruktør og -fotograf Wladyslaw Forbert er en af de polske flygtninge, der kommer til Danmark i 1969. I filmen Jeg vil bo i Danmark (1970) kaster han et nysgerrigt blik på danskerne og sit nye fædreland. 

Hans datter Katia Forbert går i hans fodspor som fotograf og instruktør med bl.a. Polske piger (1973), som også er med på tidslinjen (se under 1908).

1970: Et indvandringsstop indføres i Danmark på grund af stigende arbejdsløshed. 

Foreningen DAFS (Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund) har længe været skeptiske over for potentielle udfordringer i forbindelse med, at udlændinge kommer ind på det danske arbejdsmarked. Fagbevægelsen frygter nemlig, at de vil blive ’løntrykkere’, hvis ikke der kommer en egentlig ’fremmedarbejderpolitik’. 

I efteråret 1970 gør DASF og formanden Anker Jørgensen landets politikere opmærksomme på, at der er mange problemer med vilkårene for de arbejdskraftindvandrere, der allerede har arbejde i Danmark. Og at det vil skabe en splittelse i befolkningen, hvis ikke fremmedarbejderne politisk får krav på de samme vilkår som danske arbejdere. (Hammer, Jeppesen og Jovanovic 2025)

I klippet taler en flok arbejdere om, hvorfor de helst ikke ser, at der er fremmedarbejdere i Danmark. Klippet er fra filmen Solidaritet (1975).

Arbejdsløsheden i Danmark tvinger danskere til selv at blive gæstearbejdere i andre lande. I filmene Arbejdsløs (1975) og Dansk fremmedarbejder, efter et år i Sverige (1976) følger instruktør Claus Ørsted en dansk familie, der tager til Sverige for at finde arbejde.

Klippet er fra Dansk fremmedarbejder, efter et år i Sverige (1976). Her holder familien dansk julefrokost med andre danske emigranter – over snapsen diskuteres bl.a. udfordringer og fordomme, som de møder blandt svenskerne.

1972: Et cirkulære (tjenestebefaling) fra 29. maj 1972 bestemmer, at familier til gæstearbejdere er undtaget fra indvandrerstoppet og derfor har ret til familiesammenføring. Retten gælder dog kun, hvis den herboende ægtefælle eller forælder råder over en “for familien passende bolig”. Denne formulering skaber debat, da de forskellige politikredse, der forvalter reglerne, ser forskelligt på begrebet “passende”. 

I klippet fortæller pakistanske og tyrkiske kvinder, som er kommet til Danmark som følge af familiesammenføringsreglerne, om deres møde med landet. 

Klippet er fra Mødre i fremmed fædreland (1984), som dykker ned i alle de oplevelser, kvinderne har med sprog, kulturmøder, ensomhed og moderskab. 

1973: Oliekrisen sætter ind og fører til øget arbejdsløshed og et totalt stop for tildeling af førstegangsarbejdstilladelser til udenlandske arbejdere. Samtidig skærpes tonen omkring indvandrere i Danmark både politisk og blandt en del af befolkningen. Tendensen stiger i 1980’erne-1990’erne. 

Som reaktion på den hårde tone mod folk af arabisk afstamning i 1970'erne laver Journalist og instruktør Hussein Shehadeh Et læserbrev fra en araber i Danmark, maj 1977 (1977). I filmen prøver han at rette op på fejlantagelser om arabere. I klippet fra filmen ovenfor lufter en flok skolebørn deres fordomme.
 

1973: Den chilenske præsident Salvador Allende bliver væltet i et blodigt kup 11. september 1973, hvilket sender over én million chilenere på flugt. Mange af dem er politiske flygtninge. Omkring 800 chilenere ankommer til Danmark. 

I klippet fortæller 16-årige Isabel og hendes mor om flugten fra et chilensk fængsel med tortur og frygt til en hverdag i Danmark med sprogudfordringer og travlhed.  

Klippet er fra filmen Isabel c/o Danmark (1988).

1976: Med familiesammenføringerne for gæstearbejdere, der indførtes i 1972, stiger behovet for særlig undervisning til børnene. Allerede i 1971 tilbyder Københavns Kommune særlige modtagelsesklasser for ”udenlandske børn, der ikke taler dansk”. I 1976 kommer Undervisningsministeriet, med inspiration fra Københavns kommunes Kontor for fremmedsprogede elever, med en bekendtgørelse om undervisning af fremmedsprogede elever. 

Betydningen af, at børnene kan bevare og udvikle deres modersmål, har været et debatemne lige siden. I dag (2025) tilbydes modersmålsundervisning kun til børn af forældre fra EU- og EØS-lande, mens fremmedsprogede elever i øvrigt kan få støtte i dansk som andetsprog. (Hammer, Jeppesen og Jovanovic 2025)

I klippet møder vi tre tyrkiske drenge fra modtageklassen på Avedøre Skole i Hvidovre. En af drengene fortæller, at det er både hårdt og godt at komme til Danmark – og at det er svært at lære sproget.

Klippet er fra Mellem to verdener (1972)

1980’erne-1990’erne: Racisme og fordomme over for udlændinge er en stigende tendens i 1980’erne-1990’erne. 

I klippet fortæller en brun mand om sine oplevelser med stigende diskrimination. Efter 17 år i Danmark føler han sig egentlig dansk, men han bliver hele tiden konfronteret med sin hudfarve.

Klippet er fra Danmark no. 1 – En trist film om danskere (1990), der handler om den stigende racisme. 

1980’erne-1990’erne: Den stigende racisme og forskelsbehandling går ofte ud over børn af de gæstearbejdere, der kom til Danmark i 1970’erne – De er vokset op med dobbelt kulturel identitet, hvilket har givet både udfordringer og muligheder for børnene, som lærer at navigere mellem forskellige kulturelle forventninger og identiteter.

I klippet ovenfor møder vi Sherife fra Jugoslavien, som bor i Danmark. Hun synes, det er mærkeligt, at danskere ikke spørger mere ind til det land, hun kommer fra.

Klippet er fra filmen De er jo ikke engang danskere (1981).

1982: Helsingør Kommune beslutter at etablere en såkaldt ’zigøjnerklasse’, den første specialklasse hvor romabørn – uanset hvornår de er kommet til landet – skal lære skolerutiner og regler for socialt samvær. 

Modtageklasser for indvandrere har på dette tidspunkt eksisteret siden 1972, og Københavns Kommune har forsøgt sig med særskilte modtageklasser for børn af romafolk – dog kun de nyankomne.  

Oprettelsen af ’zigøjnerklasser’ skaber siden stor debat om forskelsbehandling, og de bliver dømt ulovlige i 2004.

I klippet fortæller en fagkonsulent om tankerne bag oprettelsen af skoler for romaer. Klippet er fra Amager Fælled 1972 (1972).

1982: Danmark vedtager den mest liberale udlændingelov i Europa, der bl.a. giver ret til ophold i Danmark og familiesammenføring under behandling af asylsager.

Nogle ægteskaber bliver til som resultat af forældres planer for deres børns fremtid. Og det er ikke altid kærligheden eller den fri vilje, der er en afgørende faktor for, om et ægteskab kommer i stand. Det kan være et spørgsmål om at skabe sig en mulighed for en bedre fremtid, eller en forventning om ægteskab med traditionelle kønsroller i et moderne samfund, hvor kønnenes plads i hjemmet og i samfundet er til forhandling.

I klippet fortæller en tyrkisk kvinde, at hun er blevet glad for sin mand, selvom hun er blevet tvunget til at gifte sig med ham af sine forældre. 

Klippet er fra Indvandrerkvinder 1 – Det skulle have været den lykkeligste dag i mit liv (1986).

Mange af de kvinder, der kommer til Danmark som følge af retten til familiesammenføring, drømmer om bedre forhold. Men virkeligheden har ikke altid levet op til forventningerne. I interviewet her fortæller en pakistansk kvinde, at livet som mor i Danmark er ”tungt som en sten”.

Klippet er fra filmen Mødre i fremmed fædreland (1984)

1985: Instruktør Jimmy Andreasen producerer fire film om børn af indvandrere, hvor han følger børnenes hverdag både i Danmark og i deres forældres hjemlande. Filmene er de første, der viser livet for en tyrkisk familie i Holstebro og en pakistansk familie i København fra børnenes perspektiv. De giver et sjældent indblik i de forhenværende gæstearbejderes nye, permanente familietilværelse i Danmark.

I klippet fra Jimmy Andreasens Barn af to verdener 4: Landsbyen i Tyrkiet (1985) besøger søskendeparret Ramo og Necla landsbyen i Tyrkiet, hvor deres familie oprindeligt er fra. 

Find de fire film her.
 

1996: Diskrimination forbydes med lov. Part 4: En specifik lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet træder i kraft i 1996.

To år efter, i 1998, bliver en dansk virksomhed dømt for indirekte diskrimination, da virksomheden afviser en muslimsk pige som erhvervspraktikant på grund af hendes tørklæde. Afvisningen resulterer i en erstatning på 10.000 kr. til pigen. (Se også: Tørklædedebatten | Faktalink)

I klippet diskuterer to mænd ulighed på arbejdspladsen. En ung mand af anden etnisk herkomst siger, at det kan være svært at få job, hvis man har et anderledes efternavn. Det forstår den etniske dansker i samtalen ikke rigtigt – det må da være et spørgsmål om kvalifikationer?

Klippet er fra Babylon i Brøndby (1996).