Film

Besøg på en Chokoladefabrik

Theodor Christensen, 1952, 11 min., Stum

En klasse skolebørn skal skrive fristil om deres besøg på en chokoladefabrik, hvor de har set de forskellige trin af produktionen. Chokolade laves af kakaobønner. Disse kommer fra Afrika og Sydamerika. På en kakaoplantage ved Dakar plukkes og åbnes de modne frugter. De tørrede kakaobønner sejles i brændingsbåde ud til damperne, hvor de bliver lastet. Når bønnerne kommer til fabrikken, skal de først ristes. På laboratoriet prøveristes en lille pose bønner, og her kan børnene bedre se, hvordan det foregår. De ristede bønner renses for skaller og males på store maskiner til en flydende masse. Kakaoen blandes med sukker og eventuelt tørmælk, og til sidst hælder man kakaosmør i massen. Den færdige chokolademasse opbevares i store cylinderformede beholdere til den skal bruges. En stor maskine fremstiller pladechokolade. En anden stor maskine laver skildpadder. Fabrikken kan producere 400.000 om dagen.

Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Theodor Christensen

Filminstruktør, provokatør, kosmopolit, teoretiker, filmkritiker, modstandmand, mentor, lærer. Theodor Christensens engagement var kæmpestort, og han havde fingrene i stort set alt, der rørte sig i filmens verden i sine 30 aktive år. Se en samling af film instrueret af dansk dokumentarfilms Grand Old Man.