En kommunal film om 'forsørgelsesvæsenets' omfattende virksomhed. Tilskueren præsenteres for en udvalgt ejendoms beboere og giver os indblik i familiers og enkeltpersoners skæbner. Social-Demokraten (3/7 1943) præsenterer filmens handling som følger: "En forsømmelig Mor, der foregik sine egne Børn med et daarligt Eksempel, saa Børneværnet maatte gribe ind. En Gammel og en Syg, der fik henholdsvis en dejlig Aldersrentebolig og Ophold paa Københavns Plejehjem i Tilknytning til Nørre Hospital. Et Kig ind i de Gamles By, hvor man gik saa vidt at tage en Bisættelse med. En ung, drikfældig Fyr maatte ende paa Sundholm. Og det lignede absolut ikke Straf. Regelmæssig Mad, Renlighed og Arbejde i Stedet for et nedbrydende Liv. Man følger Familien, der ikke kan skrabe Huslejen sammen og sættes paa Gaden. Heldigvis kan de alle faa Tag over Hovedet. Meget aktuelt i Øjeblikket ser man en Mor, der er alene med to yndige Børn. En Tid frister de Skæbnen i den trange Gaard, men kommer saa paa Vuggestue og Fritidshjem. Det er bedre".
Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.
Filmtype
Produktionsland
Produktionsselskab
Fotograf
Manuskript
Medvirkende
Instruktør
Speaker
Tilføj kommentar
Huset er Toldbodgade 16 i det indre København. I et fejende klip omkring 10:05 ser man først den modsatte side af Toldbodgade, så et hurtigt vue i retning mod Sankt Annæ Plads, og endelig dvæler kameraet atter på huset med de mange beboere. I andre korte klip ser man en lejekontrakt lydende på Børglumgade 16, men en sådan gade findes ikke i København, og senere ser vi at lille Lise får et navneskilt i børnehaven lydende på Ballumgade 16. Ballumgade ligger på Vesterbro, men har slet ikke så høje husnumre. Det eneste der er rigtigt, er husnummeret, og det er altså i Toldbodgade, vi finder huset. Det ligner stadig meget det i filmen.