Af Jesper Jørgensen, arkivar, Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Politisk aktivisme kommer i mange former, som kan strække sig fra et ”like” på en politisk facebookside, over frivilligt græsrodsarbejde og fredelige demonstrationer, til udøvelsen af politisk vold. Aktivistiske bevægelser udspringer typisk af den opfattelse, at det etablerede politiske system eller måske hele den demokratiske styreform ikke kan eller vil adressere væsentlige politiske og sociale problemstillinger. Derfor må det enkelte menneske gribe til aktivisme for at skabe forandring i samfundet.
Ikke mindst venstrefløjens aktivister har præget Danmarks politiske historie i det 20. århundrede og frem til i dag, hvilket er omdrejningspunktet for udstillingen ’Aktivist’ på Arbejdermuseet i København (maj 2021-august 2022).
Reklame for udstillingen AKTIVIST på Arbejdermuseet
Den aktivistiske indsats på venstrefløjen har været omdrejningspunkt for mange forskellige temaer. Markant har spørgsmålet om krig og fred været, helt tilbage til solidaritetsaktioner med det borgerkrigsramte Spanien i 1930’erne. Andre højdepunkter er Kampagnen mod Atomvåben og fredsbevægelsen i 1980’erne – se fx med, når 3500 optimistiske unge fra hele Skandinavien arrangerede fredskampagnen Next Stop Sovjet. Solidaritet med frihedsbevægelser i Den 3. Verden, som Vietnambevægelsen og Anti-apartheidbevægelsen vendt imod Sydafrikas racisme gav anledning til tusinder af unges første politiske vækkelse. Ligeledes formåede Folkebevægelsen mod EF at samle folk på tværs af det politiske spektrum imod det europæiske samarbejde, vi kender som EU i dag.
Spørgsmål om klima, miljø og forurening samt det internationale samfunds ansvar for at beskytte klodens knappe ressourcer har været væsentlige fokuspunkter for miljøbevægelsen og organisationer som Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) og NOAH. Miljøspørgsmålet er blevet behandlet i flere film, hvor man i begyndelsen måtte konstatere, at netop de problematikker havde svært ved at nå den politiske dagsorden.
UDVALGTE AKTIVISTFILM OM KLIMA, MILJØ OG FORURENING
Aktivister er også optaget af politiske dagsordner, som kommer tættere på den enkelte. Køns- og seksuel ligestilling for Rødstrømperne og bøsseaktivister gjorde ’det politiske privat og det private politisk’, som det hed med et af tidens slogans, mens boligaktivisme i både 1960’erne og 1980’erne satte bolignøden til debat, hvad enten det var slumstormere eller BZ’ere, der førte ordet.
Faglig aktivisme udgør en særlig gren af den politiske aktivisme, som er fokuseret på lønmodtagernes løn- og ansættelsesvilkår. Den udspringer ofte af fagligt arbejde på arbejdspladserne, nogle gange i opposition til fagbevægelsens top. Her udfolder aktivismen sig typisk i forbindelse med overenskomstforhandlinger, som vi senest har set med sygeplejerskernes strejke over sommeren 2021.
UDVALGTE FILM OM FAGLIG AKTIVISME
I de seneste årtier er nye bevægelser og organisationer kommet til. Mange er kendetegnet ved en forankring på de sociale medier, fx Venligboerne eller Amagerfælleds Venner, eller ved et udspring i internationale bevægelser som BlackLivesMatter og MeToo. For ganske nyligt har vi set eksempler på en mere voldsom form for aktivisme med demo’er arrangeret af Men in Black i forbindelse med coronarestriktionerne 2020-2021.
Alle er de eksempler på, at det er muligt at mobilisere store befolkningsgrupper til protest mod det etablerede politiske system, mod eliter og mod ulighed i adgangen til magt og ressourcer. Det er et fænomen, der fylder nogle med håb om, at grundlæggende samfundsproblemer kan løses med bred folkelig forankring, mens andre modsat frygter for, om det lovregulerede demokrati er ved at blive løbet over ende.
I politisk aktivisme er der ofte store følelser på spil. Engagementet kan være dramatisk og påvirke et helt livsforløb for den enkelte aktivist, der for en tid vælger at kæmpe for en sag.
Politisk aktivisme indeholder således stof til både forskning og formidling og, som vist her, både til film i aktivismens tjeneste og levende billeder som dokumentation af historiske bevægelser og udtryksformer.
Jesper Jørgensen | 15. sept. 2021
